Danmark på tærsklen til kvartfinalen efter sikker sejr over Østrig

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark på tærsklen til kvartfinalen efter sikker sejr over Østrig
Dansk jubel efter flot sejr over Østrig
Dansk jubel efter flot sejr over ØstrigProfimedia
Danmark viste at de var andet end powerplay og Nikolaj Ehlers, da Østrig efter en fornem præstation blev besejret med tenniscifrene 6-2

Små justeringer i den danske line-up inden kampen mod Østrig, hvor der ikke var råd til en svipser, hvis kvartfinaledrømmene skulle have ben at gå på.

Ehlers igen, igen

Østrig var lige ved at tage Danmark på sengen med en mulighed inden kampuret havde roterer en omgang. Østrigerne forsøgte som forventet at sætte sig fysisk på opgøret, hvilket hurtigt gav det danske powerplay en mulighed.

Den første powerplay-formation fik hurtigt sat sig i respekt og tilspillede sig et par muligheder uden at det for alvor blev farligt. 

Kort efter var det østrigernes tur til at være en spiller mere på isen. Der kom der bud efter Frederik Dichow, der flot kom tværs og fik skrabet pucken op med gribehandsken.

Kort efter bragte Danmark sig i front, og hvem andre end Nikolaj Ehlers var på pletten for løverne. Sikker afslutning fra den danske superstjerne, lige under stokhandsken hos den østrigske målvogter David Kickert. Dermed lagde Ehlers sig umiddelbart i spidsen over målscorere i turneringen med fire mål.

Danskerne virkede i kontrol over begivenhederne i første periode og fik ved flere lejligheder brudt østrigernes udspil fra egen zone. Christian Wejse fik en god mulighed med fem minutter tilbage, men det lykkedes ikke den danske center at komme på tavlen for syvende kamp i landsholdstrøjen.

Heldet var i den grad med Danmark med tre minutter tilbage. Østrig havde tilspillet sig momentum, hvilket gav Dominique Heinrich en afslutningsmulighed og hans skud ramte heldigvis for Danmark den ene stolpe.

Trods forskrækkelsen fik Danmark redet stormen af og slukkede endda i pwerplay, som strakte sig med over i anden periode,

Statistik efter første periode
Statistik efter første periodeFlashscore

Danmark skruede tempoet op

Pausen var blevet brugt til at rykke Mikkel Aagaard op i stedet for Oscar Fisker Mølgaard, men det var Nicklas Jensen der fik den første danske chance. Et håndledsskud langs isen, men Kickert fik samlet benene hurtigt og afvist den danske målræv.

Udover chancen til Jensen var det mest stillingskrig i starten af anden periode. Ingen af holdene formåede at tage pucken til sig og den vej rundt genere offensiv zonetid.

Østrig fik et powerplay, og det blev kostbart for Danmark. Afslutning fra blå linje og inde foran fik Thomas Raffl styret pucken ind bag Dichow med den ene skøjte. Da det ikke var med at sparkebevægelse, var det er helt regulært mål.

Danmark skruede tempoet op umiddelbart efter, hvor både Morten Poulsen og Nicklas Jensen var snert ved.

Nikloaj fik en breakaway fra egen zone, men Kickert i målet fik afvist Ehlers, i situationen der mindede om et straffeslag, men heldet var med Danmark kort efter.

Mikkel Aagaard sendte Miklas Andersen helt fri i slottet og den hårdtskydende forward sendte et riv afsted og pucken borede sig op under overliggeren. Det var Andersens ottende landsholdsmål i landskamp nr. 41 og ikke ufortjent i forhold til spil og chancer.

Østrig lagde et gevaldigt tryk i de sidste minutter og holdt de danske spillere på isen, uden mulighed for at skifte ud. Danskerne kastede sig ned i de østrigske afslutninger og fik raget kastanjerne ud af ilden. Danmark var generelt bedst men kampen balancerede på et knivsæg.

Dansk målshow i tredje periode

Østrig kom blæsende ud til sidste periode og endnu en gang var stolpen med Danmark. Benjamin Nissner fik muligheden fra en spids vinkel, men for anden gang måtte østrigerne se pucken prelle at på stolpen.

Spillerne fra alpelandet fik også skruet op for fysikken og bedst som en udligning lå og lurede, trådte den danske kaptajn op. Et fornemt slagskud fra Jesper Jensen Aabo, der også fik fjernet al mulig spindelvæv i den ene trekantsammenføjning.

Det tog dog ikke østrigerne mange minutter at reducere, da den danske defensiv mistede en markering på Peter Schneider, der let kunne styre pucken i kassen.

Østrigerne havde tydeligt læst på det danske powerplay. Nikolaj Ehlers fik nærmest ingen plads da Danmark lige over midtvejs i tredje periode fik en overtalsmulighed. Det gav plads til andre og endelig fik Nicklas Jensen hul på bylden ved dette VM. Scoringen var Jensens nr. 35 på landsholdet i landskamp nr. 83.

Hvor Jensen Aabo fjernede spindelvæv i det ene målhjørne, så fjernede backkollega Matias Lassen spindlevævet i det andet målhjørne, da han med sit første VM-mål nogensinde, øgede til 5-2 til Danmark og fjernede enhver tvivl om kampens udfald.

Arbejdshesten Patrick Russell kom også på måltavlen i de sidste minutter, da østrigerne havde opgivet ævred og havde tankerne på deres kommende kampe i turneringen.

Kampens målscorere
Kampens målscorereFlashscore