Storm om piratskibet: Aalborg Pirates hjemsender direktør efter sminkede regnskaber

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Storm om piratskibet: Aalborg Pirates hjemsender direktør efter sminkede regnskaber
Storm om piratskibet: Aalborg Pirates hjemsender direktør efter økonomisk rod
Storm om piratskibet: Aalborg Pirates hjemsender direktør efter økonomisk rodProfimedia
Direktør i Aalborg Pirates Lars Laursen er hjemsendt og frataget sine beføjelser som følge af besvigelser og dokumentfalsk i klubbens regnskab.

Det oplyser Aalborg i en pressemeddelelse.

"De tal, vi er blevet præsenteret for, har været sminkede. Det er en alvorlig sag, hvor alt det, Aalborg Pirates har bygget op på 12 år sammen med sponsorer og fans, har været på spil", fortæller bestyrelsesformand Morten Fals.

Lars Laursen har været hjemsendt siden 17. april.

"Karakteren og omfanget af besvigelserne arbejder vi stadig på at afdække, og derfor kan vi ikke blive konkrete i forhold til de foreløbige tal og på hvilken måde, det er foregået", siger næstformand i bestyrelsen, Tommy Olesen.

Klubben understreger samtidig, at der ikke er mistanke om eller dokumentation for hverken underslæb eller anden form for berigelse til egen økonomisk fordel fra Lars Laursens side.

Arbejdet med at finde en ny direktør er derfor sat i værk, men en planlagt aktieemission er sat på pause, indtil undersøgelserne er bragt til ende.

Aalborg var i 2015 på randen af en konkurs, men klubben fortæller at holdets overlevelse er sikret, og man forventer stadig at være toneangivende i dansk ishockey. 

Pirates har i de tre seneste sæsoner vundet guld to gange, mens det i den netop afsluttede sæson blev til bronzemedlajer.