Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Mikkel Bødker stopper ishockeykarrieren øjeblikkeligt

Mikkel Bødker stopper en lang og flot karriere øjeblikkeligt.
Mikkel Bødker stopper en lang og flot karriere øjeblikkeligt.Profimedia
Den mangeårige topspiller Mikkel Bødker har spillet karrierens sidste ishockeykamp.

Det siger han til TV 2 Sport efter Danmarks afsluttende VM-gruppekamp mod Finland.

Dermed blev karrierens sidste ishockeykamp en 1-7-lussing.

"Det er meget specielt. Jeg har oplevet meget, og jeg er utrolig stolt over, at jeg kan stå med løven på brystet i min sidste kamp og give tilbage til den udvikling, jeg har fået i min karriere. Det er utrolig specielt, men samtidig er det det rigtige tidspunkt," siger Bødker til TV 2 Sport.

Han fortæller også, at han længe har vidst, at VM ville blive punktummet på en flot karriere.

Den 33-årige dansker kan se tilbage på en professionel karriere, der blandt andet gav ham mere end et årti i NHL.

Han repræsenterede Phoenix Coyotes - senere Arizona Coyotes - Colorado Avalanche, San Jose Sharks og Ottawa Senators i løbet af NHL-karrieren.

Hans sidste klub blev svenske HV71.

Ishockeyspilleren fra den københavnske vestegn spillede sit første A-VM for Danmark i 2009, og han nåede at være til VM otte gange. Han var også med, da Danmark var til OL sidste år.