Holdpræsentation: De regerende verdens- og olympiske mestre er kommet hakkende fra land

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Holdpræsentation: De regerende verdens- og olympiske mestre er kommet hakkende fra land
Jukka Jalonen har et tungt pres på sine skuldre
Jukka Jalonen har et tungt pres på sine skuldre
Profimedia
I Finland er spørgsmålet ikke om man kommer i kvartfinalen. Spørgsmålet handler udelukkende hvem man vinder over i finalen. Hockey er stort - meget stort - i de 1000 søers land.

Kvartfinalen er da også allerede sikret for de finske værter, der dog er sikre på blot at blive nummer tre i gruppe A. Bestemt skuffende for de hockeygale finner, der potentielt kan ramle sammen med Canada.

Finlands Head coach

Jukka Jalonen er endnu en head coach til VM, der ikke kan fremvise en strålende spillerkarriere. Omvendt kan de færreste landstrænere måle sig med Jalonens meritter i spidsen for Leijonat, som det finske landshold kaldes på egne breddegrader.

Guld ved OL, guld ved både U18 og U20 VM, samt tre gange VM- guld er status for 60-årige Jalonen. Dertil skal ligges flere medaljer af mindre ædelt metal, men ingen tvivl om at Jalonen er en institution i finsk ishockey.

På klubplan blev han finsk mester i 2006 og har desuden stået i spidsen for både SKA Sankt Petersburg og Jokerit i KHL.

Finske profiler

I den nuværende finske trup, er der ingen over eller ved siden af Mikko Rantanen. Den 26-årige forward er en kæmpe stjerne i NHL, hvor han spiller for Colorado Avalanche. 62 mål lavede Rantanen i sæsonen, men han har stadig sit første VM mål til gode ved denne turnering, hvor det er blevet til syv assists.

Er med til sin fjerde slutrunde for seniorholdet og vandt guld sammen med det finske U20 landshold i 2016. Derudover er han, lidt endnu, regerende Stanley Cup mester.

På backsiden er det Mikko Lehtonen, der er den mest benyttede spiller. Næsten 20 minutter i snit spiller 29-årige Lehtonen ved dette VM.

Er ligesom Rantanen med til VM for fjerde gang og ved to af de tre tidligere turneringer han har spillet i, har han stået øverst på medaljeskamlen efter turneringen. Derudover er Lehtonen også olympisk mester og bliver typisk udvalgt til diverse allstar-hold efter diverse turneringer.

Sidste mand der skal nævnes, er ikke nødvendigvis den bedste ishockeyspiller verden nogen siden har set. Med sine 204 cm og 06 kg er han en stor dreng og det ser nogle gange lidt kluntet ud når Marko Anttila kører henover isen. Den 37-årige kaptajn har spillet hjemme i Finland i det meste af sin karriere.

Dobbelt verdensmester og kaptajn på det finske hold der vandt OL, har rykket ham øverst i finsk hockey-folklore, hvor han nyder nærmest mytisk heltedyrkelse. I VM finalen i 2019 scorede han to mål i finalen, da Finland vandt med 3-1.

Finlands VM indtil videre

Finland kan ikke ændre på at de bliver nummer tre i gruppen. Et nederlag på straffe til Sverige, samt et klart premiere-nederlag til USA rimer ikke på den finske selvforståelse.

Tidligere finske kampe ved VM
Flashscore

Det eneste spændende for Finland på det indledende gruppespils sidste dag, bliver om tjekkerne eller canadierne venter i kvartfinalen, torsdag aften i Tampere.

Tidligere opgør mod Finland

24 gange har Danmark og Finland mødt hinanden. Ikke overraskende er det småt med dansk succes. Fire sejre til Danmark, blandt andet i optakten til dette års slutrunde, hvor Danmark vandt med 3-1 i Vaasa. Ved VM er det også enkelte danske lyspunkter. en 4-1 sejr ved VM i Tyskland i 2010 og ikke mindst sejren på hjemmebane i Herning, ved VM i 2018.

Målscorere fra kampen i 2018
Flashscore