Montreal Canadiens får head coach tilbage efter sønnens hospitalsindlæggelse

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Montreal Canadiens får head coach tilbage efter sønnens hospitalsindlæggelse
Montreal Canadiens får head coach tilbage efter familieorlov
Montreal Canadiens får head coach tilbage efter familieorlovPhoto by Minas Panagiotakis / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Getty Images via AFP
Efter et kort fravær er Martin St. Louis tilbage på bænken som head coach hos Montreal Canadiens. Fraværet skyldtes en hospitalsindlæggelse til en af sønnerne.

Det blev meddelt mandag, at St. Louis vil være tilbage som træner for holdet til den kommende kamp mod Colorado Avalanche. I perioden tabte Montreal tre kampe og vandt blot en enkelt.

St. Louis forlod holdet for at være hos sin søn, Mason, på 16 år, efter at han blev skadet under en ungdomskamp i ishockey. Mason oplevede desværre komplikationer efter skaden og blev indlagt på hospitalet. Sønnen er sidenhen blevet udskrevet og komemr sig i familiens hjem.

"I Canadiens-organisationen har alle været utroligt støttende over for min kone, Heather, og mig, mens vi fuldt ud har fokuseret på vores søn Mason og hans bedring efter en hockey-skade. Som forældre er intet vigtigere for os end vores tre sønner, Ryan, Lucas og Mason", udtalte St. Louis i en officiel udtalelse fra holdet.

I fraværet af  St. Louis har assistenttræner Trevor Letowski haft tøjlerne i Lars Ellers gamle klub. Danskeren spillede for Canadiens fra 2010 til 2016, inden han blev tradet til Washington Capitals.

48 årige Martin St. Louis blev ansat som midlertidig træner, efter at Canadiens fyrede Dominique Ducharme i februar 2022. Han underskrev senere en treårig kontraktforlængelse i juni 2022.

Inden sin trænerkarriere havde St. Louis en fornem spillerkarriere, hvor han opnåede 1.033 point (391 mål, 642 assists) i 1.134 grundspilskampe med Flames, Tampa Bay Lightning og New York Rangers.

Han vandt Stanley Cup'en og Hart Trophy som ligaens MVP med Lightning i 2004 og blev indlemmet i Hockey Hall of Fame i 2018.