Marco Odermatt beholder World Cup-tronen efter flot dobbeltsejr i Slovenien

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Marco Odermatt beholder World Cup-tronen efter flot dobbeltsejr i Slovenien

Marco Odermatt får stærk sejr i Slovenien
Marco Odermatt får stærk sejr i SlovenienJURE MAKOVEC/AFP
Der resterer endnu fire løb af denne sæsons alpine World Cup, men den samlede vinder er allerede fundet.

Den forsvarende mester Marco Odermatt vandt søndag storslalomkonkurrencen i slovenske Kranjska Gora, og med den sejr kan schweizeren ikke længere indhentes i den samlede World Cup.

Dermed kan han igen kalde sig den stærkeste på tværs af de fire alpine discipliner slalom, storslalom, super-G og styrtløb.

25-årige Odermatt vandt også den samlede World Cup sidste år. Han er den første til at genvinde titlen, siden den østrigske legende Marcel Hirscher stoppede karrieren i 2019. Hirscher vandt otte år i træk.

Marco Odermatt henviste søndag nordmanden Henrik Kristoffersen til andenpladsen i Slovenien. Lørdag blev nordmanden treer efter franske Alexis Pinturault. Pinturault indtog podiets sidste plads søndag.

Odermatts sejr var World Cup-sejr nummer 11 i sæsonen. De fordeler sig på seks sejre i storslalom og fem i super-G.

Han har også allerede sikret sig sæsonens World Cup-titel i både storslalom og super-G.

Ved vinter-OL i Beijing sidste år tog han guld i storslalom. Odermatt er desuden forsvarende verdensmester i både storslalom og styrtløb. Sidstnævnte er ellers ikke blandt hans foretrukne discipliner.