Schweiziske Marco Odermatt vinder VM-guld i styrtløb med største sejrsmargin i 16 år

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Schweiziske Marco Odermatt vinder VM-guld i styrtløb med største sejrsmargin i 16 år
Opdateret
Schweiziske Marco Odermatt vinder VM-guld i styrtløb med største sejrsmargin i 16 år
Schweiziske Marco Odermatt vinder VM-guld i styrtløb med største sejrsmargin i 16 år
Jeff PACHOUD / AFP
Schweiziske Marco Odermatt vandt sidste år guld ved OL i Beijing, og nu kan han også kalde sig verdensmester.

Den 25-årige skiløber tordnede søndag i mål i mændenes styrtløb og vandt med stor margin til de nærmeste konkurrenter.

Odermatts tid på 1 minut og 47,05 sekunder var 48 hundrededele af et sekund hurtigere end nordmanden Aleksander Aamodt Kilde og yderligere 41 hundrededele foran bronzevinderen Cameron Alexander fra Canada.

Styrtløbet er ikke blevet vundet så overlegent, siden norske Aksel Lund Svindal vandt med 0,72 sekunder i 2007.

Odermatt kørte afsted som tiende deltager og tog med det samme den føring, som aldrig kom i fare.

Aamodt Kilde var bookmakernes forhåndsfavorit, men han måtte tage til takke med sin anden sølvmedalje ved verdensmesterskabet i Frankrig.

Tidligere på ugen blev han nummer to i super-G.

Schweiz har i det hele taget haft stor succes i styrtløb. Lørdag tog Jasmine Flury guld, mens Corinne Suter løb med bronzen.

VM i alpint skiløb slutter søndag i næste uge.