Udvisninger koster dyrt for Aalborg i topkamp mod Herning

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Udvisninger koster dyrt for Aalborg i topkamp mod Herning

Udvisninger koster dyrt for Aalborg i topkamp mod Herning
Udvisninger koster dyrt for Aalborg i topkamp mod HerningAalborg Pirates
Der var fuldt program fredag aften i den danske ishockeyliga, Metal Ligaen, hvor det mest interessante opgør var i Nordjylland, da ligaens nummer to, Aalborg Pirates, tog imod førerholdet, Herning Blue Fox.

Topkampen levede op til forventningerne, selv om der ikke kom mange mål på tavlen. I en tæt og velspillet kamp trak Herning det længste strå med en 2-1-sejr efter overtid, hvor udvisninger i slutningen kostede Aalborg dyrt.

Med sejren trækker Herning fra i toppen, hvor det midtjyske hold nu har to point ned til Aalborg på andenpladsen

Første periode var en tæt affære mellem to hold, der begge skabte flere gode muligheder i modstanderens offensive zone.

Aalborg var mest effektiv og kom foran efter otte minutter, da Tor Rasmussen sendte pucken i Herning-nettet.

I anden periode fik de to hold bedre styr på defensiven, og der var knap så mange chancer i de to ender.

Der blev til gengæld gået til stålet i nærkampene, men uden det blev svinsk i en ganske velspillet periode, der endte målløs.

Herning etablerede i løbet af tredje periode et pres mod Aalborg-målet, der kun voksede, jo tættere afslutningen kom på.

Med fire minutter tilbage fik Aalborg en udvisning, der viste sig at blive dyr.

Hernings Cameron Brown udnyttede overtallet til at styre pucken i mål til 1-1, og så skulle de to hold i overtid for at afgøre tingene.

I slutsekunderne af den ordinære tid fik Aalborg en ny udvisning, da Calder Brooks blev smidt tidligt ud af kampen for en hævnaktion.

Det blev dyrt for Aalborg, der skulle indlede overtiden i undertal, og det pres kunne hjemmeholdet ikke holde til. Efter små to minutters Herning-pres sendte Santeri Suistio pucken i nettet og sejren til Herning.

I Herlev vandt Rungsted Seier Capitals på udebane over Herlev Eagles med 3-2. Med sejren nærmer Rungsted sig ligaens nummer tre, Sønderjyske, der fredag aften tabte 2-3 på hjemmebane til Odense Bulldogs.

Esbjerg Energy vandt på udebane 4-3 over Rødovre Mighty Bulls.

/ritzau/