Herning trækker det længste strå i jysk lokalbrag

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Herning trækker det længste strå i jysk lokalbrag

Herning trækker det længste strå i jysk lokalbrag
Herning trækker det længste strå i jysk lokalbragFlashscore
Der er som oftest knald på, når Herning og Esbjerg tørner sammen i Metalligaen, og fredag aften var ingen undtagelse.

Med hele ni udvisninger i kampen og spænding langt hen ad vejen var der masser af underholdning for tilskuerne i Kvik Hockey Arena i Herning.

De fleste af dem kunne glæde sig over en 4-2-sejr til hjemmeholdet, der inden runden lå øverst i ligatabellen.

Kampen stod helt lige, da Jesper Törnberg udlignede til 2-2 for Herning kort inde i tredje periode, men med syv minutter igen udnyttede Cameron Brown en overtalssituation til at score det afgørende mål for værterne.

På Fyn blev der også spillet lokalopgør, da Odense Bulldogs tog imod Sønderjyske.

Her var der dog mindre spænding om udfaldet, efter at Odense med to mål inden for et minut gjorde det til 4-1 med godt 10 minutter igen af kampen.

Et trøstemål af Villiam Haag rakte ikke for sønderjyderne, der må se Odense rykke tættere på i tabellen.

Sønderjyske er nummer tre, blot ét point foran Odense, der har spillet en kamp færre.

I aftenens sidste kamp satte Aalborg Pirates tingene på plads mod Herlev med tre scoringer i anden periode og en føring på 7-2 inden de sidste tyve minutter.

Kampen endte hele 9-2 til nordjyderne, der har samme antal point som Herning, men takket være storsejren nu har en måldifference, der lige præcis er ét mål bedre end midtjyderne.

Herning har dog spillet en kamp færre end aalborgenserne.