Herning Blue Fox overtager førsteplads efter Sønderjyske slår regerende mestre

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Herning Blue Fox overtager førsteplads efter Sønderjyske slår regerende mestre

Herning Blue Fox skubber Aalborg ned fra førstepladsen
Herning Blue Fox skubber Aalborg ned fra førstepladsenProfimedia
Aalborg Pirates er ikke længere duks i Metal Ligaen.

Herning Blue Fox overtog onsdag førstepladsen, da holdet ude bankede Herlev Eagles med 5-0, mens Aalborg samtidigt tabte 2-3 hos Sønderjyske.

Nederlaget var det forsvarende mesterholds femte i træk i november.

Herning og Aalborg har begge 41 point, mens Sønderjyske er treer med sine 37 point.

Ud over 0-6-lussingen mod Herning har Aalborg kun lidt smalle nederlag, og sådan var det også onsdag aften, hvor nordjyderne dominerede i perioder, vandt skudstatistikken stort, og hjemmeholdets sidste skanse Patrick Galbraith var kampens spiller.

Sønderjyskes Rasmus Lyø var mand for eneste scoring i første periode, og det holdt frem godt midtvejs i anden periode, hvor den tidligere Sønderjyske-profil Matt Salhany udlignede til 1-1.

I en periode spækket med udvisningsminutter til begge hold scorede svenske Villiam Haag til 2-1 i powerplay, inden Mathias Borring øgede til 3-1 i undertal i tredje periode.

Aalborg pressede hårdt på, men Thomas Andersens reducering til slutresultatet blev eneste resultat af anstrengelserne.

I Herlev var der mindre spænding om resultatet. Efter en målløs første periode satte Herning tingene på plads i en suveræn anden periode, som midtjyderne vandt 4-0 efter blandt andet to mål af Mathias From.

Det blev udbygget til 5-0 i tredje periode, og Herning snuppede sin tredje sejr i træk og altså førstepladsen.