EKSKLUSIVT: Guardian journalist retter hård kritik mod Saudi Arabiens VM-bud og Infantino

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
EKSKLUSIVT: Guardian journalist retter hård kritik mod Saudi Arabiens VM-bud og Infantino
VM-pokalen der potentielt skal spilles om i Saudi-Arabien
VM-pokalen der potentielt skal spilles om i Saudi-ArabienProfimedia
I et eksklusivt interview med Flashscore giver Jonathan Wilson, der er journalist ved The Guardian, sin mening om både Saudi-Arabiens bud på VM i 2034 og FIFA-præsident Gianni Infantino.

Selvom der ikke foreligger nogen officiel udmelding, siger Wilson at han vil blive ganske overrasket, hvis værtskabet ender andre steder end i Saudi-Arabien.

”I øjeblikket er det mest sandsynligt, det ender der. Jeg tror ikke engang, der kommer andre bud. Især på grund af FIFAs bud-proces, hvis det overhovedet kan kaldes en proces, hvor andre lande praktisk talt kun har en måned til op komme med et bud”, forklarer Wilson.

Australien var den eneste anden seriøse kandidat, men de besluttede sig forståeligt nok for, at der ikke var tid nok. De fornemmede, at der er en stærk vilje hos FIFA til at det VM ender i Saudi-Arabien”.

Wilson indrømmer at det virker som om FIFA kører Saudi-Arabien i stilling som vært, men siger også, at det ikke er så atypisk.

”Det er svært at blive rigtigt fortørnet over. Det er sådan tingene forløber. Vi har tidligere set i UEFA, at afgørelser nærmest er taget på de indre linjer, da de ved at tildele Storbritannien og Irland EM-slutrunden i 2028, kunne give FIFA mulighed for at tildele Spanien og Portugal en VM-slutrunde sammen med Marokko. Og slutteligt fik Italien og Tyrkiet tildelt EM i 2032”.

”Det virker fornuftigt nok at gøre det sådan. Vi støtter alle sammen hinanden. Nogle gange er det den bedste måde at gøre tingene på. Det, der er helt skævt ved 2034 slutrunden, er at det reelt ikke har været muligt at komme med modbud”.

Selvom FIFA er en magtfuld organisation, siger Wilson, at han ikke kan se nogle ændringer i menneskerettighederne i Qatar, som der ellers var meget fokus på inden VM i 2022.

”Jeg har ikke set nogle konkrete eksempler. For eksempel omkring migrantarbejderne. Der var enorm fokus på det, men det er slet ikke blevet løst. Da man tog tilbage til Qatar et år efter, var situationen præcis den samme, i forhold til antallet af migrantarbejdere, samt de forhold de arbejder under. Det samme gælder LGBT- og kvinderettigheder”.

Interview med Jonathan Wilson
Livesport

Saudi-Arabien har ifølge Human Rights Watch også snesevis af menneskerettighedsaktivister og dissidenter enten i fængsel eller under anklage for deres fredelige kritik. Landet synes at få et stadig stærkere greb om sports- og fodboldverdenen med spillere som Cristiano Ronaldo, der slutter sig til den saudiske Pro League for svimlende beløb, men Wilson mener, at FIFA og UEFA er ligeglade med sportswashing, så længe deres lommer bliver fyldt.

”Det er et kæmpe problem, men jeg mener de er ligeglade. De er glade for at kunne tjene de penge, så simpelt er det. Det er dog selvfølgelig virkeligt ødelæggende. Der kan ikke være nogen, der tror på en fair proces, hvis Saudi-Arabien bliver tildelt værtskabet. Det har jo slet ikke været nogen proces”.

Gianni Infantino blev valgt til FIFA-præsident i 2016, til at afløse Sepp Blatter. Selvom Blatters tid som præsident var præget af kontroverser og beskyldninger om korruption, mener Wilson stadig at Infantino er markant værre end sin forgænger.

”Han er værre. Meget værre end Blatter. Blatter var heller ikke for god, men har måske alligevel været den bedste blandt de sidste fire præsidenter. I det mindste havde man fornemmelsen af, at Blatter ønskede noget godt for fodbolden”.

”Jeg tror ikke han selv var korrupt, men han lod det foregå omkring sin person. Han gav sig selv kæmpe lønninger og vederlag, men han var en million gange bedre end Infantino. Mit store problem med Infantino er, at han præsenterer store beslutninger uden at være blevet rådgivet, eller med mulighed for forhandling”.

”Han kommer pludselig ud og siger, at VM nu skal være med 48 hold, med 16 grupper med tre hold i hver. Pludselig efter det seneste VM, er det 12 grupper med fire hold. Ingen forhandling. Ingen rådgivning. Sådan har han gjort det med stort set alt. Ingen mulighed for at give sit besyv med for andre”.