AGF redder point i overtiden mod stridslystne OB

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
AGF redder point i overtiden mod stridslystne OB
Opdateret
Mikkel Duelund udlignede mod OB på en flot flugter uden for feltet
Mikkel Duelund udlignede mod OB på en flot flugter uden for feltet Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Det var en hårdt spillet men ganske underholdende affære mellem AGF og OB, der rundede søndagen i den danske Superliga af. Det hele endte med 1-1 efter en kamp, hvor begge hold producerede store chancer men først scorede sent.

Indskiftede Mikkel Duelund udlignede langt inde i overtiden og rettede dermed en smule op på den misere, der udspillede sig i Århus sidste weekend, hvor FC Midtjylland vandt med to mand i undertal på en scoring kort før slutfløjt.

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore

AGFs målmand, Bailey Peacock-Farrell måtte udskiftes efter et sammenstød med Bashkim Kadrii, hvor der en kort overgang var stor bekymring for, om den store nordirer var kommet noget alvorligt til.

Han kunne dog selv gå fra banen. 

Med det ene point er AGF sikker på at må mesterskabsspillet, hvor de seks bedste klubber deltager. Holdet har 30 point på femtepladsen.

OB kunne med en sejr have fået tiltrængt luft til nedrykningsstregen, men nu er der blot to point ned til Vejle på 11.-pladsen.

Der er som regel tænding på, når klubberne fra Danmarks to største provinsbyer tørner sammen, og søndagens kamp var ingen undtagelse.

Kampens første dramatik kom efter godt ti minutter. Efter et frispark headede Felix Beijmo mod mål ved bageste stolpe, og AGF'erne mente, at bolden havde passeret streget og satte fejringen i gang.

Dommerne afventede imidlertid, og et VAR-tjek understøttede dem i, at bolden ikke havde været inde. Man måtte i stedet kreditere OB's nye norske keeper, Viljar Myhra, for en flot redning, mens han selv lå inde i målet.

Første halvlegs chancer faldt i det hele taget mest efter standardsituationer. AGF havde flest tilløb til mål, men OB havde den største af alle chancer i de første 45 minutter.

Den 18-årige forsvarsspiller Tobias Slotsager headede fra kort afstand, men på utrolig vis reddede AGF-keeper Bailey Peacock-Farrell på stregen.

Peacock-Farrell kom atter i centrum kort efter pausen. I en duel fik han Bashkim Kadriis knæ i hovedet, og det så alvorligt ud, da holdkammeraterne tilkaldte behandling.

Den nordiske målmand kunne dog snart rejse sig, men var ikke i stand til at fortsætte, og han blev kørt direkte på hospitalet. Han blev erstattet med rutinerede Jesper Hansen.

OB var blevet mest toneangivende i anden halvleg, og det var ganske fortjent, at føringen med et kvarter tilbage blev fynsk.

Efter et gennembrud i højre side blev bolden sendt fladt til bageste stolpe, hvor den netop indskiftede Nicklas Mouritsen var helt blank. Hans forsøg havde retning forbi stolpen, men ramte Kadrii, der bugserede bolden over stregen.

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore

I kampens slutfase var OB tæt på 2-0, og AGF havde svært ved at skabe chancer, men på et drømmetræf i fire minutters tillægstid lykkedes det AGF at udligne.

Efter et hjørnespark blev bolden sendt ud af feltet, hvor den indskiftede Mikkel Duelund stod klar og helflugtede udligningen i kassen. 

Intern stilling
Intern stillingFlashscore