Superliga-runden sparkes i gang med topbrag i lyset af tragisk hændelse

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Superliga-runden sparkes i gang med topbrag i lyset af tragisk hændelse
Midtjylland må undvære Sverrir Ingi Ingason med karantæne
Midtjylland må undvære Sverrir Ingi Ingason med karantæneProfimedia
Der er klassisk stormøde fredag aften, når FC Midtjylland åbner døren for FC København i et topopgør, der står i skyggen af de tragiske omstændigheder omkring Kristoffer Olsson.

Midtjyderne er foruden Olsson uden flere profiler, hvor de især defensivt er udfordrede. To røde kort i søndagens vanvittige sejr over AGF, gør at der skal tænkes lettere kreativt hos Thomasbergs tropper.

Sverrir Ingi Ingason og Paulinho blev sendt tidligt i bad mod AGF, og afsoner derfor karantæne mod FC København, mens skadeslisten indeholder navne som Marrony, Henrik Dalsgaard og den uruguayanske hardhitter Emiliano Martinez.

På positivsiden for FC Midtjylland står at Mads Bech vender tilbage til truppen, efter at være blevet siet fra på kampdagen i søndags grundet familieforøgelse, og tilbage er også Joel Andersson og Adam Gabriel.

Midtjyderne evnede som bekendt at vinde over AGF, trods to mand i undertal, i en tid hvor de også var de eneste der kendte til Kristoffer Olssons tilstand.

Thomasberg til klubbens hjemmeside
Thomasberg til klubbens hjemmesideLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

”Vi skal som altid forsøge at sætte vores styrker i spil, mens vi samtidig er opmærksomme på deres offensive indivudualister. Både helt fremme og på kanterne, hvor de er dygtige, uanset hvem de spiller med”, lyder det fra gæsternes træner Jacob Neestrup på københavnernes hjemmeside inden kampen.

Den københavnske trup er identisk med truppen til seneste kamp mod FC Nordsjælland, hvilket betyder, at Lukas Lerager endnu ikke er klar til forårsdebut, mens David Khocholava og Theo Sander er ude med længerevarende skader.

De regerende danske mestre har lagt fra land med to sikre sejre, men har på det seneste haft deres hyr med FC Midtjylland.

Seneste gang, københavnerne har fået skovlen under midtjyderne i ligaen var i foråret 2022, hvor den seneste sejr i Herning også blev noteret.

Første kamp i denne sæsons Superliga endte med en klar midtjysk sejr i Parken i september, da Ola Brynhildsen og Oliver Sørensen var på pletten, mens det seneste møde mellem klubberne var i pokalturneringen en måned senere, da Roony Bardghji sikrede FC København avancement.

Du kan følge kampen direkte i Flashscores Match Centre.