Daniele De Rossi har bragt ny formation, offensiv aggressivitet og passion til Roma

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Daniele De Rossi har bragt ny formation, offensiv aggressivitet og passion til Roma
Daniele De Rossi har taget Roma med storm. Igen.
Daniele De Rossi har taget Roma med storm. Igen.TIZIANA FABI/AFP
Roma har gjort det fremragende under Daniele De Rossi, og de kan fortsætte den flotte stime, når de torsdag tager imod Brighton.

Den 10. januar så tingene ikke for gode ud i den italienske hovedstadsklub AS Roma. Klubben havde netop tabt til ærkerivalerne fra Lazio i Coppa Italia-kvartfinalen, mens det samtidig stod skidt til i Serie A, hvor Roma var langt efter topholdene.

Det kom derfor ikke som nogen overraskelse, at den store træner José Mourinho blev fyret blot få dage efter nederlaget til Lazio.  

Selvom Mourinho var elsket af fansene i Rom, så var resultaterne blevet så utilfredsstillende, at bestyrelsen i Roma følte sig nødsaget til at skille sig af med ham.

Det var vemodigt for begge parter, men få dage senere trådte der en levende legende ind ad døren, der fik alle Roma-fans til at juble og lynhurtigt glemme den karismatiske portugiser. 

Der var tale om den mangeårige italienske midtbanespiller Daniele De Rossi, der som aktiv spillede hele 17 år hos Roma. 

De Rossi havde ikke meget trænererfaring, inden han fik jobbet i Roma. Faktisk havde han kun cirka fire måneder i Serie B-klubben SPAL i 2022/2023, inden han blev fyret. Det var De Rossis første og eneste trænerjob før Roma.

Godt nok forlod han SPAL på 18.-pladsen i Serie B, men det er der nok mange, der glemmer, når de ser, hvad han allerede har udrettet i Roma.

Italieneren har nemlig foretaget nogle markante ændringer, der har givet pote fra dag ét. De Rossi overtog holdet, da Roma lå på niendepladsen, og nu har han ført dem helt tæt på top-4.

Ny formation 

En af de ting, som Daniele De Rossi lavede om som det første var Rom-holdets formation. Under José Mourinho stillede Roma typisk op i en 3-5-2-formation. En formation, som har været flittigt brugt i Italien af mange hold. 

Mourinho havde da også succes med netop den opstilling, da han i 2022 førte Roma til Conference League-titlen. 

De Rossi skiftede dog med det samme over til et mere offensivt udtryk med en 4-3-3-formation, som Roma ofte har benyttet sig af siden da. 

Det har allerede givet pote. Ud over, at De Rossi har vundet syv af sine ni første kampe som Roma-træner, så har hans mandskab skruet op for antallet af chancer og ikke mindst mål. 

I de 19 Serie A-kampe, som Mourinho stod i spidsen for i denne sæson, scorede Roma 22 mål, hvilket svarer til 1,6 mål pr. kamp. Det har De Rossi forbedret på de bare syv Serie A-kampe, hvor han har haft styringen. Her er det blevet til 20 mål i syv kampe, hvilket svarer til 2,7 mål pr. kamp.

Samtidig er defensiven forblevet den samme. Her har De Rossis Roma indkasseret 1,2 mål pr. kamp, mens de under Mourinho indkasserede 1,15 mål pr. kamp.

Flere spillere skaber problemer for modstanderne

Den mere offensive tilgang til spillet og den nye formation er også kommet til udtryk i valget af spillere. 

Den rutinerede offensivspiller Stephan El Shaarawy har fundet vej tilbage til idealopstillingen efter at i højere grad at have været mere rotationsspiller under Mourinho. Selvom, "Den lille Farao", El Shaarawy, er blevet 31 år gammel, så har han stadig masser af fart i stængerne, og han har ikke glemt, hvordan man holder modstandernes forsvarsspillere beskæftiget.

Selvom El Shaarawy kun har scoret én gang og leveret to assists siden De Rossis ankomst, så tyder det på, at opstillingen med en ekstra spiller i offensiven har frigivet plads til de to øvrige på de forreste pladser. 

Særligt Paulo Dybala har været flyvende i De Rossis periode. Faktisk er syv ud af 12 af argentinerens Serie A-scoringer kommet efter, at Daniele De Rossi har overtaget cheftrænerstillingen.

De 12 mål er i øvrigt samme antal, som Dybala opnåede hele sidste sæson. 

Det er blandt andet sket, fordi argentineren har fået en stor frihed på banen. Han har nemlig nu lov til at bevæge sig frit rundt som en mere bevægelig og moderne blanding af en dybtliggende 9'er og en klassisk 10'er, i stedet for at være låst fast i den samme position.

Dog ofte med et udgangspunkt i banens højre side. Noget, der blandt andet viste sig, da Dybala stod for et hattrick i Romas 3-0 sejr over Torino i forrige spillerunde, og noget, som formentlig også kommer til udtryk i torsdagen Europa League-kamp mod Brighton.  

Dybala mod Torino
Dybala mod TorinoOpta by Stats Perform/Profimedia

Daniele De Rossi – en levende legende

Der er atlså kommet friske øjne på tingene i Roma, som har medført dette formationsskifte, men det er ikke den eneste faktor, der har spillet ind i De Rossis Roma-succes. Det handler også om personlige føleleser.

De 17 år, som Daniele De Rossi tilbragte i klubben, har sat sig dybe spor i den historiske klub og dens fans. De Rossi er ikke bare en tidligere spiller, der nu er træner i klubben. Han er en af klubbens allerstørste legender næsten på højde med Francesco Totti - nogle Roma-fans vil endda mene, at De Rossis status er endnu højere.

Stemningen på Stadio Olimpico har dermed fået et kæmpe løft, mens spillerne (nok særligt de italienske) kan mærke hans tydelige passion for klubben, samt hans generelle betydning i hovedstaden.

De Rossi kan fortsætte sin flotte start, når Roma tager imod Brighton i Europa League-ottendedelsfinalen torsdag. 

Kampen mellem spilles klokken 18:45, og du kan følge den her.