FCM-spillere har god mavefornemmelse før returkamp

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

FCM-spillere har god mavefornemmelse før returkamp

FCM-spillere har god mavefornemmelse før returkamp
FCM-spillere har god mavefornemmelse før returkampClaus Fisker/Ritzau Scanpix
Det endte godt nok med et nederlag på 0-1, da FC Midtjylland i sidste uge var på besøg hos cypriotiske Omonia i kvalifikationen til Conference League.

Men indsatsen giver alligevel midtjyderne tro på, at de torsdag aften kan nå frem til næste runde.

Det kræver bare lidt mere skarphed, påpeger Oliver Sørensen.

"Jeg synes, vi var det bedste hold dernede. Specielt i første halvleg dominerede vi, og vi havde chancer til at lave tre-fire mål", siger han til FC Midtjyllands hjemmeside.

"Vi går ind til opgøret med en god fornemmelse, og nu er vi på hjemmebane, så vi skal få lagt et tryk på dem. Det bliver et spørgsmål om den sidste kvalitet, og den tror jeg på, vi har i morgen (torsdag, red.)", forklarer han.

Stats fra første møde
Stats fra første mødeFlashscore

Også holdkammeraten Kristoffer Olsson mener, at FC Midtjylland bør finde vej til playoffrunden i Conference League-kvalifikationen.

"Det er et godt hold, men vi føler, vi er et bedre hold, og det skal vi ud og vise i morgen. Jeg synes, at præstationen sidst var fin. Spiller vi sådan igen, vinder vi kampen, så det ser vi frem til", siger han.

Modsat sidste uges opgør slipper FC Midtjylland for at spille i høje temperaturer og med en flyrejse i kroppen.

"Det har lidt betydning", siger Olsson.

"Nu er der andre forudsætninger. Det er en hjemmekamp, og vi er mere friske nu", lyder det fra den svenske midtbanespiller.

Det er vigtigt for spillerne og klubben at nå langt i Europa, understreger Oliver Sørensen.

"Det giver nogle oplevelser og nogle kampe på et højere niveau end i Superligaen, hvis vi kommer langt i Europa. Samtidig løfter det klubben og truppen op på et andet niveau. Vi skal videre i morgen, fordi så får vi flere af den her slags kampe", siger han.

Opgøret i Herning fløjtes i gang torsdag klokken 19.45.