Sådan kan formstærke Atalanta stikke en kæp i Leverkusens vinderhjul

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Sådan kan formstærke Atalanta stikke en kæp i Leverkusens vinderhjul

Formstærke Atalanta er klar til at stikke en kæp i Leverkusens vinderhjul
Formstærke Atalanta er klar til at stikke en kæp i Leverkusens vinderhjulMAURIZIO LAGANA/GETTY IMAGES EUROPE/Getty Images via AFP
Bayer Leverkusen er favoritter til Europa League-finalen, men finalemodstanderne fra Atalanta er ikke til at spøge med, og de kommer uden tvivl til at gøre det svært for de tyske mestre.

Der har været talt og skrevet rigtig meget om Bayer Leverkusens voldsomt flotte sæson, og det har været med rette. Nu skal de forsøge at fortsætte deres ubesejrede sæson med en sejr i Europa League-finalen mod Atalanta, men det bliver ikke så lige til. 

Atalanta har nemlig også gang i en formidabel sæson. Holdet fra Bergamo er næsten sikre på en plads i Champions League gennem Serie A, hvor de stadig kan nå at sikre sig en imponerende tredjeplads foran hold som Juventus og Roma

Italienerne har da også gjort glimrende i samtlige turneringer, som de har deltaget i. I sidste uge tabte Atalanta Coppa Italia-finalen mod Juventus med 1-0 i en meget lige affære.

Nu er de klar til endnu en finale, men hvordan skal de stoppe de uovervindelige tyskere? 

Kontra og kynisme er Atalantas bedste chance

Hvis Atalanta skal have en chance i kampen mod Leverkusen, så skal de kigge på kampene på Anfield mod Liverpool og på hjemmebane mod Marseille

Atalanta kommer nemlig formentlig ikke til at have bolden mest i finalen mod Leverkusen, og det samme gjorde sig gældende i kampene mod Liverpool og Marseille.

I løbet af Europa League-sæsonen har Leverkusen i gennemsnit haft en boldbesiddelsesprocent på 61,4, mens Atalanta har haft bolden 48,6% af tiden.

Italienerne viste dog utrolig stor skarphed i de kampe mod Liverpool og Marseille - noget de faktisk har gjort hele sæsonen.

Atalanta er det tredjemest scorende hold i Serie A i denne sæson, og de er det syvendemest scorende hold i Europa League. 

Det er den solide defensiv, der har holdt fem clean sheets i Europa League (flest af alle), som skaber et svært udgangspunkt for Atalantas modstandere. Når italienerne samtidig er så skarpe på omstillinger, så kan det være dødbringende at blive fanget for højt i banen.

Selvom Atalanta ikke har bolden så meget, så er de uhyre gode til at skabe chancer. I Europa League har Atalanta skabt 43 chancer, hvilket kun finalemodstanderne fra Leverkusen har gjort bedre med 48. 

Profilerne skal levere

Kan Atalanta skabe samme mængde chancer, som de er vant til, så er det gode chancer for, at de kan blive puttet i nettet af blandt andre Gianluca Scamacca. Italieneren, som scorede to gange mod Liverpool er nummer tre på topscorerlisten i turerningen med seks mål, mens det er blevet til 11 mål i 27 kampe i Serie A.

En af de andre store spillere i denne sæson har været den belgiske lejesvend Charles De Ketelaere. Den offensive kreatør har været stærkt spillende hele sæsonen, og det kan også ses. Den unge belgier har skabt hele 21 målchancer i løbet af Europa League, hvilket er femtebedst af alle.

Hvis Atalanta skal have en chance, så kræver det, at profilerne toppræsterer og effektiviteten er i top. 

Kampen mellem Leverkusen og Atalanta starter klokken 21, og du kan se den her.