Leverkusen afværger igen nederlag med nyt vanvittigt comeback og er klar til finale

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Leverkusen afværger igen nederlag med nyt vanvittigt comeback og er klar til finale

Leverkusen afværger igen nederlag med nyt vanvittigt comeback og er klar til finale
Leverkusen afværger igen nederlag med nyt vanvittigt comeback og er klar til finaleProfimedia
Bayer Leverkusen kan bare ikke tabe fodboldkampe.

Efter 48 kampe i træk uden nederlag på tværs af alle turneringer, så AS Roma ud til at stoppe den vilde stime, men Leverkusen fik alligevel 2-2 på et mål syv minutter inde i tillægstiden og er dermed på 49 kampe som ubesejret.

Med 2-2 gik Leverkusen i finalen med 4-2 sammenlagt.

Roma var ellers foran 2-0, og det trak op til forlænget spilletid, da tyskerne reducerede til 1-2 på et selvmål i det 82. minut.

Efter 97 minutter blev det også 2-2 ved Josip Stanisic. Det er langt fra første gang i denne sæson, at Leverkusen afværger et nederlag i tillægstiden.

Leverkusen var længe bedst og havde flere store chancer i første halvleg, og den argentinske midtbanespiller Exequiel Palacios var allermest nærgående med sit hug på stolpen.

Men i stedet var det Roma, der kort før pausen kom foran på et straffespark begået af Jonathan Tah.

Leandro Paredes scorede sikkert til 1-0, og det samme gjorde han - igen på et straffespark - midtvejs i anden halvleg.

Denne gang var der hånd på bolden i Leverkusens felt efter et hjørnespark, kom dommeren frem til efter at have gennemset sekvensen på VAR.

Så var det helt lige sammenlagt, men Leverkusen kom atter i front samlet set, da Romas Gianluca Mancini ved et indlæg lukkede øjnene og headede bolden i eget mål til Leverkusen-reducering.

Og da Roma jagtede målet til 3-1, slog Leverkusen blot til i den anden ende.

I finalen venter italienske Atalanta, der i den anden semifinale vandt 3-0 på hjemmebane over franske Marseille.

Den første kamp i den franske havneby var sluttet med 1-1, så Atalanta vandt samlet med 4-1.

Den nigerianske angriber Ademola Lookman sendte Bergamo-klubben mod finalen med sit mål efter en halv time.

Fem minutter efter pausen stod han for assisten, da den unge forsvarsspiller Matteo Ruggeri øgede til 2-0.

El Bilal Toure cementerede sejren i tillægstiden.

Finalen spilles i Dublin 22. maj.

/ritzau/