Tuchel ærgrer sig over manglende disciplin efter ny skuffelse: Én god halvleg ikke nok

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tuchel ærgrer sig over manglende disciplin efter ny skuffelse: Én god halvleg ikke nok

Thomas Tuchel vil gerne bede om to gode halvlege.
Thomas Tuchel vil gerne bede om to gode halvlege.Thomas Kienzle/AFP
Bayern München spillede fuldstændig uden struktur i første halvleg af fredagens opgør mod Freiburg, der endte 2-2.

Det siger cheftræner Thomas Tuchel efter den nye skuffelse for de tyske giganter.

"Vi var ikke disciplinerede. Vi var ikke i de rette positioner og mistede boldbesiddelsen oppe i banen og lod dem ramme os på kontraen," lyder det.

Resultatet betyder, at Bundesligaens førerhold, Bayer Leverkusen, med en sejr over FC Köln søndag kan rykke ti point foran Bayern München på andenpladsen.

Bayern München kom i fredagens opgør bagud efter 12 minutter, men efter mål af først Mathys Tel i det 35. minut og senere Jamal Musiala i det 75. minut kom Tuchels mandskab endelig foran.

Men med fire minutter tilbage af den ordinære spilletid udlignede Lucas Höler for Freiburg.

Ifølge Tuchel var det håbet, at Bayern München fredag kunne vende den seneste periodes dårlige resultater.

"Men en god halvleg er ikke godt nok til at vinde på det her stadion," siger han.

Fredagens kamp var Bayern Münchens nummer 2000 i Bundesligaen.

Bayern München skal i næste uge forsøge at spille sig videre fra ottendedelsfinalen i Champions League mod danske Gustav Isaksen og Lazio, der vandt første opgør 1-0.