Kristoffer Olsson løfter trofæet med FCM-holdet

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kristoffer Olsson løfter trofæet med FCM-holdet

Opdateret
Kristoffer Olsson kom kørende ind på banen med trofæet til sin klub.
Kristoffer Olsson kom kørende ind på banen med trofæet til sin klub.Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kristoffer Olsson har holdt sig fra offentligheden, siden han i februar mistede bevidstheden som følge af flere blodpropper i hjernen og havnede i respirator.

Men søndag var han førstehåndsvidne til en historisk triumf på MCH Arena, hvor FC Midtjylland i en højdramatisk afslutning sikrede sig det danske mesterskab for næsen af Brøndby.

Efter slutfløjtet og den indledende jubel var det svenskeren, som kom kørende ind med trofæet. Han havde et smil på læben, og ved hans side sad den tidligere klubanfører Kristian Bach Bak, som i dag er vicefodbolddirektør i klubben.

Da pokalen skulle løftes, fik anfører Henrik Dalsgaard sin sygemeldte holdkammerat til at hjælpe til, og sammen hævede de trofæet.

I en længere periode var det uklart, hvor slemt det stod til med Kristoffer Olssons helbred. Men i april oplyste FC Midtjylland, at midtbanespilleren havde genvundet motoriske funktioner og verbale evner, og at han trænede sin gang og spiste selv.

På MCH Arena var han selv i stand til at bevæge sig rundt og fejre triumfen med sine holdkammerater.

Han nåede at spille 13 kampe for holdet i sæsonen i Superligaen og har dermed også en andel i klubbens fjerde mesterskab. Det vides endnu ikke, om han kommer til at spille fodbold igen.