Nikola Jokić og Co. har kurs mod semifinaler efter ny sejr mod Minnesota

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Nikola Jokić og Co. har kurs mod semifinaler efter ny sejr mod Minnesota
Nikola Jokić rundede tidligere på sæsonen 100 triple-doubles i karrieren.
Nikola Jokić rundede tidligere på sæsonen 100 triple-doubles i karrieren. Gregory Shamus/Getty Images North America/Getty Images via AFP
Slutspilsserien mellem Denver Nuggets og Minnesota Timberwolves nærmer sig en hurtig afgørelse. Natten til lørdag besejrede Nuggets således Timberwolves for tredje kampe i streg, og dermed mangler Nikola Jokić og hans holdkammerater blot én sejr, før end de er klar til semifinalen i Western Conference.

Det ser efterhånden svært ud for det ottende, og dermed laveste, seed i Western Conference, Minnesota Timberwolves. Natten til lørdag tabte Timberwolves således for tredje kamp i træk til Denver Nuggets i slutspillets første runde.

Sejren var der reelt aldrig tvivl om, for selvom Minnesota fik den bedste start på kampen i første periode og tog en føring på syv point undervejs, så Denver taget en solid føring i midten af anden periode, som de aldrig kom i nærheden af at sætte over styr.

Efter fire periode og et slutsignal sagde storskærmen i Target Center i Minneapolis således 120-111 i gæsternes favør, og dermed er Nikola Jokić og Co. kun en enkelt kamp fra at sikre sig videre avancement til semifinalerne i Western Conference.

Netop Nikola Jokić stod for en stærk præstation hos gæsterne, da serberen leverede 20 point, 11 rebounds og 12 assists. Det var dermed syvende gang i karrieren, at Jokić noterede sig for en triple-double i slutspilsregi, og blandt centers er det nu kun Wilt Chamberlain, der med sine ni slutspils-triple-doubles har flere end Jokić.

Mens Nikola Jokić tegnede sig for en triple-double, så var Anthony Edwards evigt aggressivt spillende for Minnesota Timberwolves, hvilket kastede 36 point af sig.
Mens Nikola Jokić tegnede sig for en triple-double, så var Anthony Edwards evigt aggressivt spillende for Minnesota Timberwolves, hvilket kastede 36 point af sig.Gregory Shamus/Getty Images North America/Getty Images via AFP

Hos hjemmeholdet var Anthony Edwards ellers i stort spillehumør endnu engang, og den kun 21-årige All-Star diskede op med intet mindre end 36 point, efter han i seneste møde havde hældt imponerende 41 point i kurven. Og det er faktisk også historisk, for 77 point fordelt på to slutspilskampe er der ingen Timberwolves-spiller, der har gjort før i klubbens historie.

I Eastern Conference blev der samtidig spillet to kampe. I Atlanta fik Hawks endelig lidt succes, efter de i seriens indledende to opgør mod Boston Celtics ikke havde været i nærheden af at skabe et resultat. Det fik de til gengæld gjort i State Farm Arena natten til lørdag, hvor de vandt 130-122 over Celtics.

Det var særligt Hawks’ backcourt, bestående af guards Dejounte Murray og Trae Young, der spillede flot. De to scorede således sammenlagt 57 af Hawks 130 point, mens Jayson Tatum var mest scorende Celtics-spiller med sine 29 point.

I New York sørgede Knicks samtidig for at holde fast i den hjemmebanefordel, de erobrede i første kamp af deres slutspilsserie mod Cleveland Cavaliers, da de hjemme i Madison Square Garden vandt med 99-79. Her var det særligt den forhenværende Dallas-profil, Jalen Brunson, der var stærkt spillende med 21 point og seks assists.

Med Celtics nederlag er der dermed blot to hold tilbage, der ikke har tabt nogle af sine slutspilskampe, og det ene af dem er altså føromtalte Denver Nuggets. Det andet er Philadelphia 76ers, der har slået Brooklyn Nets i de indledende tre opgør af deres indbyrdes serie.

I serierne spilles der bedst af syv, hvorfor 76ers og Nuggets altså begge vil kunne sikre avancement til deres respektive semifinaler, hvis de vinder næste opgør. I disse semifinaler vil Nuggets kunne møde vinderne af serien mellem Phoenix Suns og Los Angeles Clippers, hvor førstnævnte i øjeblikket fører 2-1, mens 76ers kan støde ind i enten Boston Celtics eller Atlanta Hawks, hvor Boston nu altså fører serien med 2-1.