Verstappen triumferer i Japan, mens Magnussen igen ikke henter point

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Verstappen triumferer i Japan, mens Magnussen igen ikke henter point
Verstappen jubler over sin sejr nummer 13.
Verstappen jubler over sin sejr nummer 13.AFP
For 13. gang ud af 16 mulige i sæsonen var den forsvarende verdensmester Max Verstappen stærkeste mand i Formel 1-feltet. Ved grandprixet i Japan satte hollænderen som så ofte set alle andre til vægs.

Det var også 13. gang i sæsonen, at danske Kevin Magnussen ikke havde fart i sin Haas-racer til at sætte point ind på VM-kontoen. Danskeren sluttede som nummer 15, mens teamkammerat Nico Hülkenberg blev nummer 14.

Med til historien hører også, at Verstappens Red Bull-teamkammerat Sergio Perez påkørte Magnussen og satte danskeren tilbage allerede tidligt i løbet.

Perez understregede allerede på 13. omgang, hvorfor der er rygter om en fyring hos Red Bull efter sæsonen.

Mexicaneren prøvede at dykke indenom Magnussen i et sving, men han var alt for langt væk, til at manøvren kunne lykkes. I stedet ramte han danskeren, som spandt rundt og måtte en tur i pit.

Det gik dog værre ud over Perez selv, som måtte udgå kort efter.

Trods Perez' ringe indsats var Verstappens sejr nok til at sikre Red Bull konstruktørmesterskabet med seks løb igen, mens hollænderen i næste løb kan sikre sin tredje individuelle VM-titel på stribe.

De to Haas-racere kunne ikke følge med ret mange på tempoet, men da en fjerdedel af feltet var udgået halvvejs i løbet, var point alligevel ikke udelukket. Det krævede dog mekaniske problemer eller kørefejl fra et par stykker mere.

De kom ikke, og som Magnussen havde forudsagt efter kvalifikationen, så passer Haas-bilen slet ikke til Suzuka-banen.

Hverken han eller Hülkenberg kunne gøre sig gældende, og de sluttede sidst blandt bilerne, som gennemførte.

Til gengæld blev det en god søndag for McLaren, som snuppede podiepladserne på hver side af Verstappen.

Lando Norris tog sig af andenpladsen i løbet små 20 sekunder efter hollænderen, mens Oscar Piastri for første gang i karrieren kom på podiet.