Hamilton om rivalen Verstappen: Han har været fænomenal

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Hamilton om rivalen Verstappen: Han har været fænomenal
Hamilton om rivalen Verstappen: Han har været fænomenal
Hamilton om rivalen Verstappen: Han har været fænomenalHamad I Mohammed/Reuters/Ritzau Scanpix
En sjetteplads og dermed tre point i lørdagens sprintløb i Qatar vil være nok til at gøre Max Verstappen til tredobbelt verdensmester.

Og det vil i så fald være meget fortjent, mener Lewis Hamilton.

Han sad solidt på tronen i Formel 1, inden Verstappen og Red Bull i 2021 brød dominansen efter en drabelig og tæt mesterskabsdyst med englænderen.

"Han har gjort et fantastisk stykke arbejde med den pakke, han har, og han har fortjent sin position. Han og holdet har været fænomenale i år. Fejlfri."

"Jeg synes, de har hævet overliggeren", siger Hamilton om hollænderen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Red Bull har vundet 15 af 16 grandprixer i denne sæson, og Verstappen har alene taget 13 sejre, hvorfor spændingen har været minimal.

Hamilton håber, det kan ændre sig.

"Som hold må vi kigge på det og sige: "Okay, dette er de områder, som vi skal forbedre for at udvikle os, matche dem og konkurrere".

"Jeg håber, at vi på et tidspunkt kan kæmpe med dem og tvinge dem i forsvarsposition. Men nu bør de nyde øjeblikket, for de har arbejdet for det", siger den syvdobbelte verdensmester.

Efter weekendens grandprix i Qatar resterer endnu fem grandprixer i 2023, hvor spændingen efter alt at dømme er reduceret til kampen om sekundære positioner.

Verstappens holdkammerat, Sergio Perez, er nummer to i VM-stillingen foran Hamilton og Aston Martins Fernando Alonso.