Tårevædet Jesper Jensen savnede sin tro væbner på bænken

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Tårevædet Jesper Jensen savnede sin tro væbner på bænken
Tårevædet Jesper Jensen savnede sin tro væbner på bænken
Tårevædet Jesper Jensen savnede sin tro væbner på bænkenProfimedia
De danske håndboldkvinder skrev et lille stykke historie, da holdet ved EM fik skovlen under Norge for første gang siden 2012 i slutrundesammenhæng. Og for første gang siden 2002 i en kamp, hvor der var noget på spil.

Jublen blandt spillerne efterlod heller ikke tvivl om, hvad sejren betød, og på trænerbænken var følelserne også større end normalt.

For cheftræner Jesper Jensen var sejren ekstra speciel, fordi han manglede sin Lars Jørgensen på sidelinjen, da assistenten havde afleveret en positiv coronatest tidligere onsdag.

Sejren i sig selv fremkaldte følelser hos Jesper Jensen, men fraværet af sin loyale assistent, der holder sammen på trådene, når han passer chefjobbet i Team Esbjerg, fik tårerne frem i øjenkrogene på landstræneren.

"Det gjorde noget ekstra, fordi han ikke var der. En ting er arbejdsindsatsen, han ligger i kampene, men det er jo ham, der kæmper 340 dage om året, for at vi kan stå, hvor vi gør i dag", siger landstræneren.

"Han fik ikke lov at stå der. Det gør ondt"

"Det er ham, der ligger og ringer til spillere, ham der sørger for, folk har det godt. Han er en social stødpude i hele gruppen sammen med Christina Roslyng. Han bruger vildt mange timer på dansk kvindehåndbold, og nu fik han ikke lov til at stå der. Det gør ondt".

Flere gange i hans tid som landstræner har Danmark ført over Norge langt ind i kampen, kun for at se de sejrsvante nordmænd løbe med sejren til sidst alligevel. Derfor var sejren mere end bare en sejr og en sikret gruppeførsteplads.

"Det var en sejr for gruppen af spillere, det var en sejr over Norge og en gruppesejr, men lige så meget en sejr for alt det, vi har arbejdet på i så mange år", lyder det fra Jesper Jensen

Med gruppesejren skal Danmark i semifinalen møde Montenegro, mens Norge får fornøjelse af Frankrig. Begge semifinaler spilles fredag.