Rune giver dommeren skideballe og booker semifinale-billet mod Djokovic - Se højdepunkter

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Rune giver dommeren skideballe og booker semifinale-billet mod Djokovic - Se højdepunkter

Rune booker semifinale-billet efter tre-sæts drama mod Novak Djokovic
Rune booker semifinale-billet efter tre-sæts drama mod Novak DjokovicAleksandra Szmigiel/Reuters/Ritzau Scanpix
Holger Rune er klar til semifinalen i Italian Open efter en meget dramatisk kamp mod serberen Novak Djokovic, hvor danskeren trak sig sejrsrigt ud af kampen med cifrene 6-2, 4-6, 6-2

Det var første gang i ti år, at Djokovic tabte en kvartfinale i Italian Open

Danskeren vandt et sandt drama mod Djokovic, hvor begge spillere var oppe at toppes med dommeren.

Tenniskometen Holger Rune slog onsdag verdensetteren Novak Djokovic og sikrede sig en plads i kvartfinalen i Rom.

Den 20-årige dansker fik en fremragende start på opgøret og endte med at vinde 6-2, 4-6, 6-2 på et propfyldt stadion i Italiens hovedstad.

Det er anden gang i træk, at Rune slår Djokovic. Da de to spillere stod overfor hinanden i finalen i Paris Masters for et halvt år siden, endte det også med en dansk sejr.

Mens Rune spillede stort set fejlfrit og havde bid i sine returneringer, så var Djokovic slet ikke til at genkende.

Serberen havde svært ved at holde bolden inden for stregerne, og efterhånden som Djokovic først blev brudt i sit første serveparti til 0-1 og senere sit tredje serveparti 1-4, så krakelerede hans spil.

Holger Rune vinder-interview
Livesport

Djokovic ødslede det væk

Selv i de dueller, hvor Djokovic fik sin danske modstander ud at løbe, endte serberen til sidst med at få ødslet det hele væk.

Djokovic viste tydeligt med sit kropssprog, at han var stærkt generet af sollyset, hvilket dog ikke lod til at påvirke Rune.

Det store spørgsmål var dog, hvordan den regerende mester i Rom ville komme ud til andet sæt.

Djokovic kom bedre i gang og vandt sine to første servepartier, men helt godt var det ikke. Efter at serberen havde bragt sig foran 2-1, var turneringslægen inde for at tale med ham, og Djokovic fik noget smertestillende.

Holger Rune fortsatte i samme stil og spillede fortsat stærkt, men i slutningen af danskerens tredje serveparti gik det galt.

Foran 40-30 mente kampdommeren, at Djokovics returnering havde snittet baglinjen, mens Rune argumenterede kraftigt for, at serberens bold var ude over baglinjen.

Selvom Hawkeye faktisk bakkede Runes udlægning op, fik danskeren ikke sin vilje.

I stedet for en udligning til 3-3 stod det pludselig 40-40. Mens frustrationerne boblede hos Rune, vandt Djokovic de to næste bolde og bragte sig foran 4-2.

Holger Rune - Novak Djokovic
Livesport

Gav dommeren en skideballe

Da Djokovic var kommet foran 5-2, gav Holger Rune kampdommeren en ordentlig skideballe og kaldte ham uduelig.

Få meter ved siden af kunne Djokovic ikke holde et stort grin tilbage.

Selvom Rune fik kæmpet sig tilbage og reduceret til 4-5, så lykkedes det efter en times regnvejrspause for Djokovic at hive sættet hjem med 6-4.

Dramaet fortsatte dermed ud i et tredje og afgørende sæt, hvor Holger Rune igen fik en fremragende start. Danskeren fik brudt serberen to gange og kom foran 4-0.

Nu var det pludselig Djokovic, der var ude af balance og begyndte at skælde ud på kampdommeren.

Serberen er dog kendt for at kunne spille sig ud af selv de værste kniber, men Rune gik på ingen måde i panik.

Danskeren spillede i stedet med stort mod på de afgørende bolde og kunne til sidst skrige sin jubel ud.

I semifinalen i Rom skal danskeren op imod enten norske Casper Ruud eller Francisco Cerundolo fra Argentina. Hvem, det bliver, afgøres onsdag aften.