Polsk dommer passer fløjten ved VM-finalen mellem Argentina og Frankrig

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Polsk dommer passer fløjten ved VM-finalen mellem Argentina og Frankrig

Polsk dommer passer fløjten ved VM-finalen mellem Argentina og Frankrig
Polsk dommer passer fløjten ved VM-finalen mellem Argentina og FrankrigJens Dresling/Ritzau Scanpix
På søndag skal verdens største fodboldkamp spilles. VM i Qatar bliver nemlig afgjort søndag eftermiddag i finalen mellem Argentina og Frankrig. Nu har FIFA besluttet, hvem der skal styre slagets gang.

Det bliver en polsk dommer, der skal lede søndagens VM-finale i Qatar mellem Frankrig og Argentina.

Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) har sat rutinerede Szymon Marciniak på opgaven.

Det annoncerede FIFA torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Marciniak har allerede været dommer for både Frankrig og Argentina tidligere i turneringen.

I gruppespillet var han opmand for kampen mellem Frankrig og Danmark, og senere dømte han Argentinas ottendedelsfinale mod Australien.

Det gjorde han så godt, at han nu får ansvaret i årets største fodboldkamp.

Den 41-årige Szymon Marciniak har været FIFA-dommer siden 2011. Han VM-debuterede ved VM i Rusland for fire år siden.

I søndagens finale får han assistance af landsmændene Pawel Sokolnicki og Tomasz Listkiewicz.

Finalen har kickoff klokken 16 dansk tid.

Den spilles på Lusail Iconic Stadium, der officielt kan rumme knap 89.000 tilskuere.

Lørdagens bronzekamp mellem Kroatien og Marokko skal dømmes af Abdulrahman Al Jassim fra Qatar.

Han har tidligere i turneringen dømt kampene mellem USA og Wales samt Portugal mod Uruguay.