Pokalfinale Tracker: Silkeborg er pokalmestre 2024 - Sådan forløb pokalfinalen

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Pokalfinale Tracker: Silkeborg er pokalmestre 2024 - Sådan forløb pokalfinalen

Opdateret
Frederik Tingager og Co. skal torsdag forsøge at hente AGF's første trofæ i næsten tre årtier.
Frederik Tingager og Co. skal torsdag forsøge at hente AGF's første trofæ i næsten tre årtier.Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er Kristi Himmelfartsdag og der er dømt pokalfinale. AGF og Silkeborg IF står overfor hinanden, når de to jyske klubber skal forsøge at erobre deres første trofæ i mange, mange år.

Kl. 19:03 - Silkeborg holder hjem, og kan kalde sig fortjente pokalmestre for anden gang i klubbens historie.

Kl. 18:58 - Silkeborg formår at fastholde bolden på AGFs banehalvdel, og tiltvinger sig et hjørenspark i Mikkel Redders tillægstid.

Kl. 18:52 - Newzealandske Callum McCowatt sender et projektil afsted mod den lange hjørne, men AGF-keeperen får i den grad oprejsning med en decideret verdensklasseredning. Kort efter er det Gift Links der parerer et endnu et farligt Silkeborg-forsøg.

Flot redning af AGF
Flot redning af AGFMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kl. 18:47 - Den ene endetribune i Parken går amok, efter Tonni Adamsen igen står fadder til en Silkeborg-scoring. Islændingen header stensikkert bolden i kassen bag en sagesløs Peacock-Farrell. Jublen varede dog kort, da VAR igen skulle kigge en mulig offside igennem, og denne gang går det AGFs vej. Stadig 1-0.

Kl. 18:43 - Temperamenterne kommer så småt i kog i begge lejre. Der er hårde nærkampe hver eneste gang bolden bliver sat på spil, og tiden begynder at blive knap for AGF.

Kl. 18:32 - Thordarson har en kæmpe dobbeltchance til at bringe Silkeborg på 2-0. Islændingen sætter Frederik Tingager i en løbeduel, men Tingager kommer godt tilbage i anden omgang, efter Peacock-Farrell redder det første forsøg.

Kl. 18:28 - Med en halv time tilbage af den ordinære spilletid, begynder frustrationerne at kunne spores hos AGF-tilhængerne og deres helte. Silkeborg spiller klogt, og har taget brodden ud af århusianernes gode start.

AGF-fans i Tivoli Friheden
AGF-fans i Tivoli FrihedenBo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kl. 18:17 - Et af de taktiske greb som Uwe Rösler har lavet i pausen, har været at sætte Gift Links ind centralt i banen. Sydafrikaneren var næsten usynlig i de første 45 minutter, men står bag anden halvlegs største AGF-chance.

Gift Links afslutter
Gift Links afslutterMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kl. 18:14 - Begge hold har fået en advarsel fra starten af anden halvleg. "Gæsterne" fra AGf fik frataget en mulighed af dommer Mikkel Redder, der undskyldende strakte armen i vejret.

Kl. 17:52 - AGF startede bedst i pokalfinalen, men langsomt og sikkert kom Silkeborg ind i kampen. Især Tonni Adamsen viste sig frem, mens AGF ikke for alvor har testet Silkeborg-kepper Nicolai Larsen. SIlkeborg fører 1-0 ved pausen, på et mål af Oliver Sonne, der lukrerede på en meget tøvende AGF-målmand, efter en at være blevet sendt afsted i dybden.

Kl. 17:39 - Silkeborg har bolden i nettet. Oliver Sonne sender bolden i nettet, og Bailey Peacock-Farrell tøver alt for længe. I første omgang dømmes der offside, men efter VAR tjek dømmer kampens dommer Mikkel Redder mål.

Silkeborg-jubel
Silkeborg-jubelMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kl. 17:33 - Silkeborg får deres største chance efter flot forarbejde af islandske Stefan Thordarson, der sætter Adamsen op til en god chance, der dog ryger over mål. Kort efter er Adamsen på spil igen, men AGF slipper igen med skrækken.

Kl. 17:26 - Midtvejs igennem første halvleg foregår det stadigvæk i et adstadigt tempo. AGF har bolden mest, men kæmper for at udnytte overtaget. Mikael Andersson har forsøgt sig over venstrekanten, men uden det fornødne held og dygtighed.

Kl. 17:20 - Silkeborg bider fra sig ved Tonni Adamsen. AGF smider bolden væk på banens midte, og Silkeborg kommer frem til deres afslutning.

Kl. 17:13 - Kampen er netop blevet afbrudt, da AGFs tilrejsende tilhængere ikke kunne dy sig for at bruge pyroteknik. Røgen har lagt sig som et tæppe over grønsværen, og spillerne er samlede foran deres udskiftningsbænke.

Kl. 17:08 - AGF har lagt bedst fra land. Silkeborg stiller sig langt tilbage på banen, og inviterer århusianerne til at skabe kampen, og vise hvad de har. Kampen har stadig sin første reelle chance til gode.

Duel om bolden
Duel om boldenMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Startopstillingerne er landet. Alexander Lind er klar for Silkeborg, mens Felix Beijmo er spilleklar for første gang siden starten af april.

Startopstillinger
StartopstillingerFlashscore

Kl. 16:43 - Velkommen til årets pokalfinale. Opgøret står mellem Uwe Röslers AGF og Kent Nielsens Silkeborg IF. De to jyske mandskaber har ikke vundet et trofæ i henholdsvis 28 år og 23 år. Senest AGF løftede et trofæ var således i netop pokalfinalen i 1996, hvor Brøndby IF blev besejret med 2-0, mens silkeborgenserne i 2001 vandt pokalen efter en 4-1-sejr over AB i finalen.