Mbappé og Messi storspillede i finalen - Her kan du se Flashscores VM allstar-hold

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Mbappé og Messi storspillede i finalen - Her kan du se Flashscores VM allstar-hold
Mbappé og Messi storspillede i finalen - Her kan du se Flashscores VM allstar-hold
Mbappé og Messi storspillede i finalen - Her kan du se Flashscores VM allstar-holdJEWEL SAMAD/AFP
Søndag aften sluttede VM-slutrunden i Qatar efter en vanvittig dramatisk finale, hvor Argentina i sidste ende kunne løfte trofæet. Både Messi og Mbappé var forrygende i finalen, og de har begge fundet vej Flashscores allstar-hold.
Martinez vs. Holland.
Martinez vs. Holland.Opta by Stats Perform

Emiliano Martinez, Argentina

Argentinas målmand Emiliano Martinez har leveret en flot VM-turnering i Qatar. Det er Martinez' første VM-slutrunde, og han har siden sin debut på landsholdet i 2021 været en sikker sidste skanse for Argentina.

Emiliano Martinez var især en vigtig mand i straffesparkskonkurrencen i kvartfinalen mod Holland, hvor han reddede de to første spark og gav sine landsmænd en matchbold.

Også i finalen gjorde han sig bemærket, da han med et par store redninger i den forlængede spilletid og straffesparkskonkurrencen hjalp sin nation frem til VM-titlen.

Hakimi vs. Canada.
Hakimi vs. Canada.Opta by Stats Perform

Achraf Hakimi, Marokko 

Marokko har leveret forrygende slutrunde, hvor de nåede hele vejen til semifinalen. Achraf Hakimi har været en af holdets store profiler og den lynhurtige back har suset op og ned ad den marokkanske højreside, hvor han både har forsvaret og kreeret chancer på et højt niveau.

Desværre for Hakimi og Marokko tabte de semifinalen til Frankrig, men den afrikanske nation har begejstret mange med deres fantastiske indstilling, fightervilje og defensive organisation.

Otamendi vs. Polen.
Otamendi vs. Polen.Opta by Stats Perform

Nicolas Otamendi, Argentina

Nicolas Otamendi har været Argentinas styrmand i forsvaret og har spillet en bundsolid slutrunde. Efter mareridtsåbningen mod Saudi-Arabien, hvor Argentina tabte med 2-1, har de ikke set sig tilbage. De sydamerikanske mestre blev bedre og bedre som turneringen skred frem og nåede hele vejen frem til kampen om guldet.

I finalen var Otamendi også en del af et solidt forsvar, indtil han i 78. minut begik et klodset straffespark. Selvom straffesparket kickstartede et fransk comeback, så endte det med, at Otamendi kunne få hængt en guldmedalje om halsen.

Gvardiol vs. Marokko.
Gvardiol vs. Marokko.Opta by Stats Perform

Josko Gvardiol, Kroatien

Den kroatiske stopper Josko Gvardiol har været en af VM-slutrundens funklende talenter. Den 20-årige Leipzig-spiller har imponeret i Qatar ved at være særdeles stærk i sine dueller og god på bolden. Den dygtige forsvarsspiller har da også spillet samtlige minutter ved slutrunden.

I kampen om bronzemedaljerne mod Marokko viste han sig også frem i den offensive del af spillet, da han efter en flot frisparkskombination stangede bolden i nettet til 1-0. Kroatien endte med at vinde kampen 2-1, og dermed fik Gvardiol og Kroatien hængt bronzemedaljerne om halsen lørdag.

Theo Hernandez vs. Marokko.
Theo Hernandez vs. Marokko.Opta by Stats Perform

Theo Hernandez, Frankrig

Theo Hernandez var ikke udset til at have den største rolle ved VM-slutrunden. AC Milan-spillerens storebror Lucas Hernandez var nemlig Didider Deschamps foretrukne på venstreback-positionen. Derfor startede lillebror Theo Hernandez også på bænken i åbningskampen mod Australien, men efter cirka ni minutter kom han ind i stedet for sin bror, der havde pådraget sig en slem knæskade.

Lige fra første boldberøring har Theo Hernandez været fremragende for det franske landshold, hvor han har vist sig som en fuldgod erstatning. Gode defensive præstationer har skabt ro i det franske forsvar, og med mål og oplæg har han også bidraget til det franske angrebsspil. Blandt andet scorede han til 1-0 i semifinalen mod Marokko.

Amrabat vs. Spanien.
Amrabat vs. Spanien.Opta by Stats Perform

Sofyan Amrabat, Marokko

Gennem hele VM-slutrunden i Qatar har der været en spiller på den marokkanske midtbane, der brudt et hav af bolde og ødelagt modstandernes angreb med sine erobringer. Sammen med Hakimi, Azzedine Ounahi og målmanden Bono har Sofyan Amrabat været vital i Marokkos meget flotte VM-kampagne, hvor de blev det første afrikanske hold til at nå en VM-semifinale.

Selvom det i sidste ende ikke blev til marokkanske medaljer, så har Amrabats præstationer gjort ham fortjent til en plads på Flashscores allstar-hold.

Jude Bellingham vs. Senegal.
Jude Bellingham vs. Senegal.Opta by Stats Perform

Jude Bellingham, England

Det engelske kæmpetalent Jude Bellingham har i et længere stykke tid vist, hvor god han allerede er. Dortmund-spilleren er kun 19 år gammel, men er allerede fast mand på Englands midtbane.

Ved VM sluttede den engelske rejse i kvartfinalen, hvor de tabte 2-1 til Frankrig, men Bellingham nåede at vise sin store kvalitet og alsidighed. Englænderen beviste flere gange ved slutrunden, at han har store kvaliteter både offensivt og defensivt, hvor det både blev til mål, assist og en masse bolderobringer.

Griezmann vs. England
Griezmann vs. EnglandOpta by Stats Perform

Antoine Griezmann, Frankrig

Franske Antoine Griezmann har måske været en af de allerstørste profiler ved verdensmesterskaberne i Qatar. Atletico Madrid-spilleren har fungeret både som playmaker og som defensiv arbejdshest. Griezmann har tidligere været flittigt scorende ved slutrunder, men den nye position på landsholdet har gjort, at han i langt højere grad har sat andre i scene.

Særligt i kvartfinalen mod England storspillede franskmanden og bidrog med både oplæg og suverænt defensivt arbejde. Derfor har Antoine Griezmann fortjent en plads på allstar-holdet.

Messi vs. Frankrig.
Messi vs. Frankrig.Opta by Stats Perform

Lionel Messi, Argentina

Den argentinske troldmand spillede endnu en magisk VM-slutrunde. I finalen scorede Lionel Messi både til 1-0 og 3-2, men kampen skulle stadig afgøres i en straffesparkskonkurrence, som Argentina vandt.

Messi har ved syv lejligheder fået overrakt prisen som verdens bedste fodboldspiller, og selvom han er blevet 35 år gammel, så har præstationerne ved slutrunden bevist, at det argentinske ikon stadig er en af de bedste.

Lionel Messi var her, der og alle vegne ved slutrunden, hvor det blev til syv mål og tre oplæg. VM i Qatar var Messis sidste VM-slutrunde, og sikke en måde at slutte af på. I finalen spillede Messi helt sublimt og leverede også to mål. Nu har Messi fået den titel, som han fortjener, og han cementerer dermed sin plads blandt de bedste nogensinde.

Mbappé vs Argentina.
Mbappé vs Argentina.Opta by Stats Perform

Kylian Mbappé, Frankrig

Kylian Mbappé spillede ved slutrunden i Qatar sit andet VM. Som 19-årig var han med til at vinde i 2018, hvor han med sin fart var nærmest ustoppelig. Det samme har gjort sig gældende ved dette VM. Den franske stjerne har endnu en gang vist, hvor farlig han er og han har været ekstremt vigtig for sit hold.

PSG-spilleren scorede otte mål og lavede to assists ved slutrunden. To af scoringerne kom efter en flot kamp i gruppespillet mod Danmark. I både kvart- og semifinalen valgte England og Marokko at markere Mbappé meget tæt, men alligevel kom han i flere gunstige positioner.

Heller ikke i finalen kunne Mbappé tøjles, hvor han med et hattrick næsten egenhændigt bragte Frankrig tilbage i opgøret, efter at have været bagud flere gange.

Giroud vs. England.
Giroud vs. England.Opta by Stats Perform

Olivier Giroud, Frankrig

De fleste havde nok regnet med, at Frankrigs angriber ved slutrunden ville være Ballon d’Or-vinder Karim Benzema. Real Madrid-angriberen kunne dog ikke nå at blive sin skade kvit og så faldt valget på 36-årige Olivier Giroud. AC Milan-bomberen var uhyggeligt god for Frankrig ved VM, hvor han med sin store fysik og målfarlighed har været en pestilens for modstandernes forsvar. Giroud scorede slet ikke i triumfen i 2018, men scorede hele fire gange ved slutrunden i Qatar.

Det må derfor siges, at Giroud var en fuldgod vikar for Benzema.