Samlet landsholdstrup trods 34 mål mod Brasilien: Defensiven er vores base

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Samlet landsholdstrup trods 34 mål mod Brasilien: Defensiven er vores base

Kristina Jørgensen gør klar til en afslutning
Kristina Jørgensen gør klar til en afslutningMartin Sylvest/Ritzau Scanpix
Det var tilfredse landsholdsspilere, der efter en fornem 10-måls sejr over Brasilien, kom med deres vurderinger af kampen til Flashscore.

Sejren lød på 34-24 efter en solid dansk præstation.

”Jeg er meget tilfreds med kampen. Vi får alle i spil, og jeg synes at alle gør det rigtigt godt. Kampen skal netop bruges til at finde de ting, der skal justeres, og det er der flere ting der skal”, siger Kristina Jørgensen, der var fremtrædende i begge ender af banen.

”Vi mangler stadig lidt i relationerne med timingen i angrebssystemerne. Defensivt ser det rigtigt godt ud, både for forsvaret og målvogterne”, lyder det fra Jørgensen, der dog ikke mener, der er grund til uro i den danske lejr grundet de offensive mangler i dagens kamp.

”Forsvaret er vores base. Vi har godt styr på deres streg og skytterne i dag. Når vi har det, så kunne vi løbe kontra på dem. Anden halvleg bliver lidt en rodebutik med mange udskiftninger, og mange folk, der gerne ville ind og nyde kulissen”, lyder det fra Kristina Jørgensen, der også personligt så plads til forbedringer frem mod premierekampen mod Serbien på fredag.

”Min egen præstation var vel middel. Ikke noget prangende, men heller ikke noget skandaløst”, vurderer Jørgensen, der selv stod for fire scoringer i kampen.

Julie Scaglione stiger til vejrs
Julie Scaglione stiger til vejrsMartin Sylvest/Ritzau Scanpix

Uprøvet Scaglione føler sig vel taget imod

En, der fik muligheden for at vise sig frem, var Julie Scaglione, der skal forsøge at tiltvinge sig spilletid til VM på et dansk landshold, der aspirerer til guldmedaljer.

”Jeg synes jeg spiller en OK kamp i dag. De andre er gode til at sætte mig i gode situationer, hvor jeg kan udnytte mine forcer. Vi kan bruge kampen til meget, synes jeg”, lyder det fra Ikast-skytten efter kampen.

Den hårdtskydende back er ny på landsholdet, men hun mener ikke selv, der har været de store indkøringsvanskeligheder.

”Gruppen har været vildt gode til at tage imod mig, både på og udenfor banen. Det gør det hele nemmere, når jeg er ny”, kommer det fra Scaglione, der lavede tre mål mod brasilianerne.

Op til slutrunden har Scaglione haft flere snakke med Jesper Jensen og Lars Jørgensen om hendes rolle til det kommende VM.

”Trænerne har sagt til mig, at jeg ikke bare er med for at lære. Jeg skal vise, hvad jeg kan, og vise både mig selv og omverdenen, at jeg kan være med på det her niveau”.

Rikke Iversen nød at bruge lidt kræfter
Rikke Iversen nød at bruge lidt kræfterMartin Sylvest/Ritzau Scanpix

”Forskellen i dag var lidt større, end vi havde regnet med, men det er vildt fedt, at vi leverer på så højt niveau i en hel kamp”, lyder det fra Rikke Iversen, der nød den fysiske kamp mod nogle stærke brasilianere.

”Det er betryggende, at det er så solidt, også selvom der er mange nye konstellationer derinde. Defensiven er vores force. Vi skal nok finde dem, der skal lave mål, men forsvaret skal være stabilt”, lyder det fra Iversen, der sender defensive roser afsted over en bred kam fra fløjene til midteraksen, samt nogle dirigerende målmænd der skaber tryghed.

”Vi er altid tilfredse, når vi kan sprede målene ud, og der ikke er en spiller, der behøver lave 14 mål. Vi er gode til at fordele ressourcerne. Vi er et hold, der kan løbe modstanderne ned, og de mål, der koster færrest kræfter, er næsten de bedste”, lyder det med et glimt i øjet fra Team Esbjerg-spilleren.

Danmark spiller mod Brasilien igen i morgen, inden det går løs fredag aften mod Serbien.