Effektive Viborg banker Randers efter Pape-hyldest

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Effektive Viborg banker Randers efter Pape-hyldest
Opdateret
 Viborg vandt i en meget emotionel kamp.
Viborg vandt i en meget emotionel kamp.Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nedrykningsstregen er i de seneste uger rykket nærmere og nærmere, men nu har Viborg i hvert fald foreløbig skabt luft til Superligaens bund.

Viborg tog en overraskende klar 3-0-sejr på hjemmebane over Randers FC og fik en tiltrængt succesoplevelse efter kun fire point i de første fem kampe under den nye træner Jakob Poulsens ledelse.

Spillerbedømmelser
SpillerbedømmelserFlashscore

Efter at have indledt med hyldest og klapsalver til ære for den afdøde tidligere Viborg-borgmester Søren Pape Poulsen leverede viborgenserne en opvisning i effektivitet og evne til at slå til, når chancerne bød sig.

Samtidig fik Jakob Poulsen fuld udbetaling for sin satsning med at bænke anfører Jeppe Grønning fra kampens start. Den rutinerede midtbanespiller måtte nøjes med at være med i de sidste 20 minutter, da føringen skulle kæmpes hjem.

Randers indledte foråret med sejre i de to første kampe og spillede også bedst i kampens start. Alligevel var det Viborg, der bragte sig i spidsen efter 20 minutter.

Mads Søndergaard havde tidligt i kampen ramt overliggeren på en stor chance, og da midtbanespilleren fik chancen på ny, gjorde han det bedre.

Søndergaard modtog en flad aflevering med højre fod og sparkede bolden i nettet med venstre i næste bevægelse.

Randers fik intet udbytte af sin dominans, blandt andet fordi Simen Nordli misbrugte et stort tilbud efter seks minutter. Og som tiden gik, tabte kronjyderne initiativet.

Ibrahim Said stod med et par fikse driblinger for forarbejdet til Viborgs anden scoring efter 34 minutter. Fra højre side sendte han bolden ind til Anosike Ementa, der elegant drejede den i mål med hælen til sin sjette sæsonscoring.

Der var noget at tale om for Randers-træner Rasmus Bertelsen i omklædningsrummet i pausen. Men slagplanen, der skulle vende kampen, blev forpurret bare to minutter, efter at bolden var sat i spil igen.

Stopperen Hugo Andersson sendte upresset en tværaflevering lige i støvlerne på Viborgs Jakob Bonde, som omgående straffede fadæsen med lidt hjælp fra en Randers-fod.

Kampstatistik
KampstatistikFlashscore

Med sejren rykker Viborg forbi Randes i superligastillingen. De to klubber har henholdsvis 23 og 22 point.