Viborg-træner tage initiativet mod Randers: Vi vil forsøge at styre kampen

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Viborg-træner tage initiativet mod Randers: Vi vil forsøge at styre kampen

Jakob Poulsen håber på point søndag mod Randers.
Jakob Poulsen håber på point søndag mod Randers.Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Viborg og Randers mødes søndag eftermiddag i en kamp om tre voldsomt vigtige point.

Både Viborg og Randers befinder sig lige nu i den nederste halvdel af tabellen. De to hold har dog byttet plads efter vinterpausen. Viborg har nemlig nemlig kun fået et enkelt point i de første to forårskampe, mens Randers har hentet seks point efter to flotte sejre. 

Det er ikke umuligt for de to jyske hold at kvalificere sig til mesterskabsspillet, men måske endnu vigtigere er det at holde afstand til de to nedrykningspladser. Før kampen indtager Randers syvendepladsen med 22 point, mens Viborg er to point efter på tiendepladsen.

Vejle, der er på den ene af de to nedrykningspladser, har 18 point, så det er altså voldsomt tæt i bunden af Superligaen.

Stillingen i Superligaen
Stillingen i SuperligaenFlashscore

Søndag tager Viborg så imod Randers, og selvom det ikke har kørt som smurt for Viborg i forårets start, så fortæller Viborg-træner, Jakob Poulsen, at holdet fra domkirkebyen skal tage initiativet i kampen.

"Det bliver jo en kamp mellem to hold, der er kommet forskelligt fra start. Randers har jo fået en super start, mens vi selv har været mere haltende. Men det ændrer ikke på, at vi vil forsøge at styre kampen og få et kampbillede, hvor vi er i kontrol. Det er det udtryk, vi søger hver gang, og det skal vi gerne se i morgen (søndag, red.)." Fortæller Jakob Poulsen til klubbens egen hjemmeside.

Viborg-træneren er dog også fuldt ud opmærksom på Randers' styrker.

"Randers har gjort det godt og ser solide ud. De har en fin struktur og lukker ikke mange mål ind, samtidig med, at de har nogle spændende offensive spillere med en masse fart. Det skal vi være opmærksomme på, men samtidig skal vi ud at gøre det, vi er gode til," afslutter Poulsen.

I de seneste fem indbyrdes opgør har begge hold to sejre, mens et opgør er endt uafgjort. 

Kampen starter klokken 14, og du kan følge den her.