Da Gustav Isaksen kom til Lazio fra FC Midtjylland i sommerens transfervindue, var det den ikoniske italienske træner Maurizio Sarri, der stod i spidsen for holdet.
For et par uger siden meddelte Sarri dog, at han ikke længere ville fortsætte i klubben. Derfor skulle den danske kantspiller have en ny træner.
Og det var en trist afslutning for den erfarne Sarri, specielt fordi han gentagne gange havde udtrykt sit ønske om at blive hos Lazio til slutningen af sin karriere. Han var blevet en form for lederfigur for hele fanbasen, som - efter at have udviklet et negativt forhold til præsident Claudio Lotito - identificerede sig stærkt med Sarri.
Siden han ankom til den historiske klub, var Sarri begyndt at realisere dens værdier og trofast repræsentere tilhængernes følelser. Det kom især til udtryk i hans svar på at møde Bayern München: "Det er dejligt at slå tyskerne, men det er mere tilfredsstillende at vinde derbyet (mod Roma)," sagde han stolt.
Det er en sætning, som Sarri for få år siden aldrig ville have sagt højt. Da han kom til Lazio, forsøgte han i første omgang at nedtone kampen mod Roma, men med tiden har klubben og rivaliseringen haft stor indflydelse på ham.
Man skal huske på, at Sarri sagde sin stilling op, han blev ikke fyret. Mange af klubbens fans var i de sidste uger af Sarris tid blevet overbevist om, at nogle spillere, hvis ikke hele holdet, spillede "imod" ham. Eller i det mindste ikke længere arbejdede så hårdt, som de havde gjort før.
Den slags kan ske i fodbold, men det kan også være tilfældet, at fans nogle gange kan komme med simple undskyldninger som forklaring på holdets dårlige form. Det samme udspillede sig i Jose Mourinhos sidste tid i Roma.
Sarris traditionelle fodboldstil (det hurtige pasningsspil, der fungerede så godt i Napoli) blev sjældent set i hans tid i Lazio. Biancocelesti spillede hovedsageligt på kontra og brugte Felipe Andersons og Mattia Zaccagnis løbekvaliteter.
En af hovedårsagerne til, at nogle af fansene krævede ham fyret, var, at de var utilfredse med hans modvilje mod at ændre taktik. For eksempel forsøgte han sig aldrig et tremandsforsvar. Han prøvede heller ikke at spille med to angribere.
Standhaftig har han altid været. Det har været hans styrke; det har været hans kendetegn. Men i Lazio var det hans stædighed, der måske var det største problem, hvorfor det endte med at gå galt.
Den generelle konsensus blandt Biancocelesti-fansene var, at de var delt 50/50 i forhold til Sarri. Der var dem, der ville have fortsat med Sarri for enhver pris, for ifølge dem var det ikke hans skyld, at holdet ikke var rustet til at kæmpe med om fjerdepladsen.
Der var også masser af tilhængere, som havde opgivet hans taktik og håbede på at finde en ny træner, så holdet kunne fokusere på de sidste del af sæsonen.
På trods af presset omkring Sarri kom nyheden om hans afgang stadig som et chok i fodboldverden. Det var en nyhed, der splittede fansene og for nogle skabte det så, som ikke kommer til at hele med det samme.
Roma valgte at satse på Daniele De Rossi, en klublegende og anfører. Det har indtil videre vist sig at være en god beslutning for klubben. Mens Lazio, efter at have overvejet muligheden for at satse på tidligere spillere som Tommaso Rocchi eller Miroslav Klose, valgte Igor Tudor - en træner, der har gjort det godt i nogle af sine tidligere jobs.
Han er bestemt en stærk og karismatisk mand, men det var Sarri også. Det endte måske dårligt for sidstnævnte, men følelserne under rejsen vil aldrig blive glemt. Sarri elskede Lazio, og Lazios folk var også utroligt glade for ham. Resten er.