Redaktørens valg: Hjulmands schweiziske test, Brasilien på Wembley, Rune kickstarter Miami

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktørens valg: Hjulmands schweiziske test, Brasilien på Wembley, Rune kickstarter Miami
Frankrig og Tyskland mødes igen i denne weekend
Frankrig og Tyskland mødes igen i denne weekendAFP, Flashscore
Det kan godt være, at klubfodbolden holder pause, men det betyder på ingen måde, at det bliver en stille weekend i sportens verden, for landskampspausen byder på nogle spændende venskabskampe, mens Holger Rune træder ind i turneringen i Miami. Her er de kampe, du ikke må misse i weekenden.

Lørdag den 23. marts

Fabian Marozsan - Holger Rune kl. 16.00

Der burde være en god chance for dansk sejr, når Holger Rune, der i dag indtager 7.pladsen på verdensranglisten, træder ind i Miami Open og møder ungareren Fabian Marozsan, der ligger nr. 57 på verdensranglisten. 

Rune ankommer til Miami med masser af selvtillid efter en lovende præstation i Indian Wells, hvor han bl.a. slog amerikaneren Taylor Fritz ud af turneringen efter at have reddet en matchbold før han røg ud af turneringen til russeren Daniil Medvedev, der for alvor har fundet formen igen. 

Danskkeren har haft masser af tid til at akklimatisere sig og forberede sig på denne kamp, men ungareren må bestemt ikke undervurderes eftersom han i maj sidste slog verdens på daværende tidspunkt nummer 1, Carlos Alcaraz, hvilket blev signalet til en opløftende periode.

Marozsan, der ikke deltog i Indian Wells og Miami sidste år, nåede 3. runde i Australian Open i januar, hvor ungareren slog Marin Cilic og Francisco Cerundolo i de første runder, før han røg ud mod Taylor Fritz.

Det er første gang at Holger Rune og Fabian Marozsan møder hinanden.

Danmark - Schweiz kl. 20.00

Det er i den grad en dansk landstræner, der har ryggen mod muren, når Danmark lørdag aften byder velkommen til Schweiz i Parken. EM-feberen fra 2021, hvor Hjulmand endte med at blive kåret til Årets Leder, har forlængst lagt sig, og i stedet er kritikken i den grad taget til fra diverse eksper og ikke mindst den brede beforlkning, efter at de rød-hvide i historiens nemmeste kvalifikationsgruppe kun med hiv og sving indkasserede billetten til EM i Tyskland.

Hjulmand er kommet under voldsom beskydning for sin udtagelse af truppen, hvor der bestemt ikke figurerer mange nye kampe på et tidspunkt af sæsonen før EM, hvor han havde sidste chance for at introducere lidt fornyelse i truppen f.eks i skikkelse af Brøndbys Nicolai Vallys, der som bekendt blev udeladt. 

Derfor er det ikke kun en testkamp for de rødhvide, men Hjulmands nærved sidste chance for at få nationen bag sig igen imod et schweizisk mandskab, der heller ikke imponerede synderligt i kvalifikationen, hvor det blot blev til fire sejre ud af ti mulige i en ellers meget overkommelig gruppe, hvor Rumænien satte sig på 1.pladsen.

England vs Brasilien - 20:00

Opgøret mellem England og Brasilien på Wembley er et af de mest opsigtsvækkende opgør i denne landskampspause - selv når der kun er tale om en venskabskamp. Mange engelske fans håber på at se nogle af de højt profilerede debutanter få deres første optræden for Three Lions, hvor manager Gareth Southgate har belønnet folk som Anthony Gordon, Jarrad Branthwaite, Ezri Konsa og Kobbie Mainoo med deres første opkald til truppen

Selvom Southgate vil se denne kamp og næste uges kamp mod Belgien som en chance for at eksperimentere med sin trup forud for EM i 2024, vil han også gerne have nogle stærke præstationer med sejre. For selvom England er ubesejret siden sidste VM, blev en ubemærket 2-0 sejr over Malta efterfulgt af en lidet flatterende 1-1 uafgjort mod Nordmakedonien i november, hvilket afstedkom en del kritik

Det bliver ikke nødvendigvis en let opgave at få de engelske fans til igen at stå bag Southgate, især når man tager i betragtning, hvilket greb Brasilien har haft om deres værter gennem de sidste tre årtier. De har kun lidt nederlag i ét af de sidste 11 internationale møder mellem de to, selvom Selecao denne gang ankommer til London uden vigtige stjerner som Neymar og Casemiro.

Frankrig vs Tyskland - 21:00

Ved det seneste EM (udskudt til 2021) vandt Tyskland kun én kamp og røg ud i 16. runde. Ved de seneste to VM-slutrunder er de ikke kommet længere end til gruppespillet. Med syv titler på tværs af begge turneringer er det skandaløst dårligt for Tyskland. Deres dårlige stime fortsatte efter Qatar og resulterede i fyringen af cheftræner Hansi Flick tilbage i september. Kort efter blev det unge talent Julian Nagelsmann udnævnt til at genoplive Die Mannschaft til deres tidligere storhed.

At være værter for EM betyder, at Tyskland ikke behøver at kvalificere sig til turneringen, men de mangler også den træning, som en kvalifikation giver. De er derfor afhængige af venskabskampe som denne for at forberede sig. Og der er få bedre måder at teste sig selv på end mod et af verdens bedste hold.

Didier Deschamps' franske hold er virkelig spækket med kvalitet fra bageste til forreste geled, hvor de kan trække på den sublime Kylian Mbappe. Men på trods af Tysklands dårlige form (de har kun vundet to af deres sidste 10 venskabskampe), skal de ikke afskrives. Med Toni Kroos, der ellers var gået på pension og en talentfuld ny kreativ kerne omkring Jamal Musiala og Florian Wirtz, har tyskerne masser af kvalitet til at blive en international magtfaktor igen. Spørgsmålet er: Er Nagelsmann den rigtige træner?

Det vil kun EM vise, men denne venskabskamp vil give os et indblik i begge disse sværvægteres nuværende tilstand. Interessant nok mødtes de i en venskabskamp lige efter, at Flick var blevet fyret, og Rudi Voller overtog midlertidigt ansvaret. Tyskerne vandt den kamp 2-1, men hvem får det sidste ord i Lyon denne gang?