Kane gjorde igen det onde mod Arsenal, da kriseramte Bayern klarede uafgjort i London

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Kane gjorde igen det onde mod Arsenal, da kriseramte Bayern klarede uafgjort i London
Kane gjorde igen det onde mod Arsenal da kriseramte Bayern klarede uafgjort i London
Kane gjorde igen det onde mod Arsenal da kriseramte Bayern klarede uafgjort i LondonProfimedia
Bayern München har så godt som smidt muligheden for at vinde sit 12. tyske mesterskab på stribe, men klubben lever fortsat i Champions League.

Tirsdag aften var klubben på besøg hos Arsenal i den første af to kvartfinaler, og tyskerne fik 2-2 med videre til returopgøret, hvor de har hjemmebanefordel.

Det kunne sågar være endt endnu bedre for Bayern München, som var foran med 2-1 langt ind i kampen. Men Leandro Trossard reddede Arsenal, der egentlig havde leveret en ganske godkendt indsats.

Problemet for englænderne var, at defensiven, der ellers har været stærk i hele sæsonen, til tider vaklede, og det udnyttede Bayern München kynisk.

Det førte blandt andet til en scoring fra Harry Kane, der som Tottenham-spiller i mange år var en af Arsenals største fjender.

Returopgøret, hvor alt er åbent, venter i næste uge.

Arsenal fik en god indledning på kampen, og efter 13 minutter udviklede det sig, som London-klubben kun kunne have drømt om.

Ben White sendte bolden ind i højre side af feltet, hvor Bukayo Saka fik fronten mod mål og sparkede kuglen i kassen ved fjerneste stolpe.

Arsenal - Bayern München - Statistik
Arsenal - Bayern München - StatistikOpta by Stats Perform

Kort efter fik Ben White selv chancen for at sparke Arsenal yderligere foran, men hans afslutning fra en fin position i feltet var uden saft og kraft og i øvrigt lige på Bayern-keeper Manuel Neuer.

I stedet for en 2-0-føring blev det få minutter senere til en udligning.

Arsenal kiksede i opspillet, og Bayern slog kontra omgående. Til sidst fandt Leon Goretzka i dybden en fremstormende Serge Gnabry, der udlignede mod sin tidligere klub.

Ondt blev værre for værterne efter en halv time. William Saliba nedlagde Leroy Sané i feltet, og på det efterfølgende straffespark scorede Harry Kane, der har spillet et hav af kampe for Arsenals ærkerival Tottenham.

Arsenal skulle nu på jagt, men det blev på kontrolleret vis. Der blev ikke satset vildt og voldsomt, men Premier Leagues tophold strikkede sig stille og roligt tættere og tættere på en udligning. Efter 76 minutter kom den.

Gabriel Jesus fik bolden i feltet, og maskeret lagde han den et par meter til venstre, hvor Leandro Trossard kom buldrende og plaffede den i nettet til 2-2.

Dybt inde i overtiden blev Bukayo Saka nedlagt i feltet, men dommeren vinkede afværgende og fløjtede i stedet kampen af.