FCK-træner før topbrag: Vi spiller mod et hold, der har en enorm fart

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
FCK-træner før topbrag: Vi spiller mod et hold, der har en enorm fart
FCK-træner før topbrag: Vi spiller mod et hold, der har en enorm fart
FCK-træner før topbrag: Vi spiller mod et hold, der har en enorm fartProfimedia
FC Københavns cheftræner, Jacob Neestrup, har lagt en plan for, hvordan københavnerne søndag sikrer en sejr mod Superligaens førerhold, FC Nordsjælland, i Parken.

"Vi skal have intensitet i vores pres. Vi spiller mod et hold, der har en enorm fart, og det skal vi være opmærksomme på. De perioder, hvor FCN kommer til at være bedst, skal vi vise et højt kollektivt bundniveau", siger Jacob Neestrup.

Med en sejr kan FCK bringe sig op på førstepladsen i tabellen for første gang i sæsonen. Men lige netop den detalje hæfter Jacob Neestrup sig ikke ved.

"Jeg ved ikke, hvilket hold der har mest at tabe. Vi har været 10 point bagud, og nu kan vi komme foran. Men det ændrer ikke så meget på mit syn, om vi vinder eller taber."

FCK står over for ti kampe i mesterskabsspillet, inden sæsonen slutter i starten af juni. Og missionen er tydelig. Neestrup vil sikre klubbens 15. mesterskab.

"Vi tager en kamp ad gangen, men vi er klar over, at modstanderen vil være af høj kvalitet hver gang. Hvis ikke man rammer dagen, er alle kampe svære i Superligaen. Jeg er ligeglad med, hvornår mesterskabet bliver afgjort. Så længe FCK ender med at stå med pokalen", siger cheftræneren.

FCK er ubesejret i 12 superligakampe, siden Neestrup overtog roret for omkring seks måneder siden. Cheftræneren er usikker på, hvorvidt FCK skiller sig ud fra sine konkurrenter, men han mener, at holdets top- og bundniveau er styrket.

"Vi kigger på de nuancer, som man skal, for hele tiden at blive to procent bedre. Vi må se, om vi kan holde kadencen, men jeg synes, vi er stabile i vores præstationer", siger Neestrup.

Midtbanespilleren Lukas Lerager har været en fast del af holdet gennem hele sæsonen. Han blæser til angreb i mesterskabsspillet.

"Vi har styr på vores aftaler, og vi er gode til at lukke af i forsvaret. Vi skal blive ved med at angribe, selv om vi kommer foran. Vi skal blive ved med det, der har ført os frem til andenpladsen, og være lige så fokuseret. Gør vi det, er jeg sikker på, at vi kan blive ved med at vise den samme dominans", siger Lerager.

Cheftræneren melder Christian Sørensen, Rasmus Falk og Diogo Goncalves klar til topbraget. FCK må i stedet undvære Kevin Diks og Elias Jelert, der begge er ramt af karantæne, på backpositionerne.

Med situationen in mente kan Peter Ankersen gøre sig forhåbninger om en plads i startopstillingen. Højrebacken har ikke startet inde i en superligakamp siden august.

"Det er det, som jeg træner for hver dag. Det er vigtigt, at jeg hele tiden er klar, hvis træneren har brug for mig. Og det har han forhåbentlig nu", siger Ankersen.

FCK må samtidig undvære angriberen Andreas Cornelius, der meldes ude i omkring tre uger med endnu en skade.