Tennis Tracker: Rune/Fritz videre i Monte Carlo, Danmark taber i Billie Jean Cup

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Tennis Tracker: Rune/Fritz videre i Monte Carlo, Danmark taber i Billie Jean Cup
Opdateret
Borna Coric slog Alexander Bublik på førstedagen i Monte Carlo
Borna Coric slog Alexander Bublik på førstedagen i Monte CarloAFP, Flashscore
Vi havde masser af finaler at nyde søndag, men i dag handler det kun om mændene i Monte Carlo, når første runde fortsætter på de hellige grusbaner i det lille fyrstedømme.

Kl. 19:20 - I dagens sisdste kamp kæmpede Ugo Humbert (25) efter at have tabt første sæt 4-6 sig tilbage i kampen mod Federico Coria og vandt de to næste sæt 6-1, 6-2. 

Kl. 18:44 - Karen Khachanov (27) måtte kæmpe hårdt for at sikre sin deltagelse i næste runde, da han slog briten Cameron Norrie (28), 7-5, 7-6(3). Russeren Roman Safiullin (26) sikrede også billetten til næste runde ved at slå Jaume Munar (26) 7-5, 6-1.

Kl. 18.12 - Arthur Fils (19) viste grus-spil af højeste kaliber, da han besejrede Yannick Hanfmann (32) 6-0, 6-2. Samtidig trak Alejandro Tabilo (26) også det længste strå i sin kamp mod Christopher O'Connell (29) 6-3, 6-4.

Kl. 17.48 - Den dobbelte mester i Monte Carlo, Stefanos Tsitsipas (25) er videre til næste runde efter at Laslo Djere (28) måtte trække sig fra dysten, da grækeren førte 6-3, 3-2. Tsitsipas må sætte sin lid til at han på gruset kan genfinde noget af den form, der har været noget tvivlsom de sidste 12 måneder. 

Kl. 17.15 - Sumit Nagal (26) blev den første inder til at vinde en Master 1000 kamp på grus, da han besejrede Matteo Arnaldi (23) 5-7, 6-2, 6-4.

Kl. 16.53 - Danmark tabte sammenlagt den første kamp Billie Jean Cup 2-1 mod Østrig efter at Rebecca Munk Mortensen og Johanne Svendsen tabte den afgørende double til Melanie Klaffner og Sinja Kraus med 6-3, 7-5

Kl. 15:48 - I en fantastisk fortælling kæmpede Sumit Nagal (26) sig forbi Matteo Arnaldi (23) med 5-7, 6-2, 6-4 og blev dermed den første indiske singlespiller, der nogensinde har vundet en Masters 1000-kamp på grus.

Kl. 15:25 - Det er ikke kun de store kanoner der kan hive sejre hjem til Danmark idag. 20-årige Elmer Møller fortsætter sine lovende takter efter sejren i en turneringen i Italien for nylig, ved at kvalificere sig til hovedturneringen i Split. I finalen besejrede Møller den 24-årige Dan Added i tre sæt med cifrene 7-5, 3-6, 6-1 efter mere en to og en halv times tennis på grusunderlaget.

Kl. 14.55 - Efter at Caroline Wozniacki måtte trække sig med et ildebefindende i Danmarks første kamp i Billie Jean Cup mod Østrig, udlignede Clara Tauson, da hun slog nr. 130 på verdensranglisten, Julia Grabher, med 6-2, 6-3.

Tauson er selv nummer 80 på den seneste verdensrangliste og dermed Danmarks højst placerede spiller. Wozniacki er nummer 118.

Egentlig skulle de to danske profiler have spillet sammen i double mandag eftermiddag, men som følge af Wozniackis utilpashed sender Danmark en anden konstellation på banen.

Rebecca Munk Mortensen og Johanne Svendsen skal i stedet forsøge at spille Danmark til samlet sejr over Østrig.

Kl. 14:34 - Holger Rune og Taylor Fritz vandt deres doublekamp i Monte Carlo uden nævneværdigt besvær, da de vandt med 6-3, 6-3 over Lloyd Glasspool og Jean-Julien Rojer. Det britisk/hollandske par var i kvartfinalen ved Miami Open, hvor de tabte i tre sæt til turneringens fjerdeseedede par. Læs mere om kampen her.

Kl. 14:30 - Grigor Dimitrov (32) er sikkert videre til anden runde i Monte Carlo efter at have slået Valentin Vacherot (25) 7-5, 6-2. 

Tidligere har Alexei Popyrin (24) også vundet, da han slog Corentin Moutet (24) 3-6, 7-5, 6-2.

Kl. 14:19 - Sebastian Ofner (27) er den første mand, der går videre i Monte Carlo i dag, efter at have vundet 6-1, 6-4 over en Dan Evans (33), der alrdig fandt rytmen.

Felix Auger-Aliassime (23) har spillet sig videre til anden runde med en sejr på 6-2, 6-3 over Luca Nardi (20), som slog Novak Djokovic i Miami for et par uger siden, på lidt under halvanden time.

Kl. 12:54 - Efter at have tabt alle kampens syv partier, har Caroline Wozniacki trukket sig fra kampen mod østrigske Sinja Kraus, der ligger nummer 222 i verden. I følge programmet står Wozniacki til at skulle spille double med Clara Tauson senere på dagen, men den kamp er nu i overhængende fare. Læs mere her.

Kl. 11.20 - Om 40 minutter starter kvindernes kamp mød Østirg i Billie Jean Cup. Danmark, der var i laveste seedningslag, endte i pulje med Østrig, Ungarn og Bulgarien i turneringen, der spilles i Portugal. Dermed undgik danskerne at komme i pulje med de lande, som har de højest rangerede spiller på holdet – nemlig Letland med Jelena Ostapenko (WTA: 10) og Grækenland med Maria Sakkari (WTA: 7).

Kl. 08:35 - Der skal spilles masser af spændende kampe i løbet af dagen, og danske Holger Rune skal faktisk også i aktion. 

Holger Rune træder grundet sin høje placering på verdensranglisten først ind i runde to af turneringen i singleturneringen i Monte Carlo. Han spiller dog sammen med Taylor Fritz i doubleturneringen, og den unge dansk/amerikanske duo skal møde de rutinerede spillere Jean-Julien Rojer fra holland og Lloyd Glasspool fra Storbritannien.

Kl. 08:30 - Godmorgen og velkommen til Tennis Tracker for mandag den 8. april. I dag har vi fokus på Monte Carlo, hvor den traditionelle ATP-turnering på grus fortsætter med sin første runde.

I går startede runden med, at Taylor Fritz (26) og Alexander Bublik (26) begge tabte til henholdsvis Lorenzo Musetti (22) og Borna Coric (27).