Nadal efter Madrid-exit: Kroppen har længe sendt signaler

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Nadal efter Madrid-exit: Kroppen har længe sendt signaler

Rafael Nadal har kunnet mærke, at hans krop er blevet presset.
Rafael Nadal har kunnet mærke, at hans krop er blevet presset.GUILLERMO MARTINEZ/NurPhoto/NurPhoto via AFP
Tennisikonet Rafael Nadal har fem gange vundet Madrid Open, men det bliver ikke til en sjette triumf i dette års udgave.

Sent tirsdag aften tabte Nadal sin ottendedelsfinale mod tjekken Jiri Lehecka med cifrene 5-7, 4-6.

Den 37-årige spanier har været hårdt ramt af skader de seneste år og også i årets første måneder, men det lykkedes ham at deltage i ATP-turneringen i Barcelona og derefter i Masters 1000-turneringen i den spanske hovedstad.

Det var formentlig sidste gang, da han forventer at stoppe efter 2024-sæsonen.

"Jeg er glad. Det har været en meget speciel uge for mig. Meget positiv på alle måder. Jeg var i stand til igen at spille på en bane, der har givet mig meget, også på et følelsesmæssigt plan."

"Det har været uforglemmeligt, og jeg kan kun sige "tak". Det har været en utrolig rejse. Det er meget svært, men livet og min krop har sendt signaler til mig i lang tid," siger Nadal ifølge Reuters med henvisning til de mange skader.

Nadal står på deltagerlisten i den forestående Masters 1000-turnering i Rom, der begynder i næste uge.

Fra 26. maj gælder det så grand slam-turneringen French Open, som Nadal har vundet 14 gange.

Nadal er i alt noteret for 22 grand slam-titler.

Kun Novak Djokovic har med sine 24 af slagsen vundet flere.