Holger Rune og makker spiller sig videre i Monte-Carlo i uvant disciplin

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Holger Rune og makker spiller sig videre i Monte-Carlo i uvant disciplin
Holger Rune og makker spiller sig videre i Monte-Carlo
Holger Rune og makker spiller sig videre i Monte-CarloProfimedia
Den danske tennisspiller Holger Rune er klar til anden runde herredouble i ATP 1000-turneringen Monte-Carlo Masters.

Sammen med sin amerikanske makker Taylor Fritz vandt Rune mandag eftermiddag ganske overbevisende med 6-3, 6-3 over den britisk-hollandske konstellation med Lloyd Glasspool og 42-årige Jean-Julien Rojer.

Hurtigt blev det tydeligt, at de to singlestjerner trods en uvant disciplin havde et højere tennisniveau eksemplificeret i bedre server og grundslag samt rappere fødder.

Rune og Fritz lavede et servegennembrud i første forsøg og brød yderligere en gang i første sæt.

I andet sæt brød duoen også tidligt, og selv om Holger Rune var tæt på at blive brudt tilbage, formåede danskeren at hive gode server frem på det rigtige tidspunkt. Bagefter blev kampen vundet på et rent servegennembrud.

Det er fortsat ikke afgjort, hvem Rune og Fritz møder i anden runde, der svarer til ottendedelsfinalen. Potentielt kan det blive turneringens syvendeseedede par.

Både Rune og Fritz deltager i single i Monte-Carlo, men Fritz er allerede ude, mens Rune endnu ikke har været i aktion.

Sidste år spillede de også sammen i double i Monte-Carlo, men her måtte de trække sig forud for kvartfinalen, fordi begge spillere på det tidspunkt havde nået semifinalen i singleturneringen.