Norsk favorit vinder traditionsrig Firebakketurnering: Første nordmand i et årti

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Norsk favorit vinder traditionsrig Firebakketurnering: Første nordmand i et årti
I 2021 vandt Halvor Egner Granerud den samlede World Cup foran tyske Markus Eisenbichler og polske Kamil Stoch.
I 2021 vandt Halvor Egner Granerud den samlede World Cup foran tyske Markus Eisenbichler og polske Kamil Stoch.Christof Stache/AFP
Den norske skihopper Halvor Egner Granerud har været i storform i indeværende sæson, og fredag aften cementerede han sin favoritværdighed ved at tage den samlede sejr i Firebakketurneringen.

Det er første gang siden 2012/13-sæsonen, at en nordmand sejrer i den traditionsrige turnering.

Halvor Egner Granerud lagde stærkt ud ved at være bedst i den indledende runde med et hop på 139,5 meter og pæne stilkarakterer.

Den nærmeste konkurrent var slovenske Anze Lanisek, der samlet lå treer inden fredagens afdeling.

Stillingen betød, at Granerud fik lov til at starte sidst i finalerunden.

Her satte han for alvor sine konkurrenter til vægs ved at tage sejr nummer tre ud af fire mulige ved dette års Firebakketurnering.

Han endte derfor også med at udbygge den samlede afstand ned til sine to nærmeste konkurrenter, slovenske Lanisek og polakken Dawid Kubacki.

Granerud endte med 312,4 point i Bischofshofen fredag aften.

Halvor Egner Granerud vandt i både Oberstdorf 29. december og i Garmisch-Partenkirchen 1. januar.

Inden tredje afdeling kunne han med rette sætte næsen op efter et historisk resultat ved at gøre rent bord. Men han mislykkedes altså, inden der blev taget hul på sidste afdeling.

Det har kun Sven Hannawald i 2002, Kamil Stoch i 2018 og Ryōyū Kobayashi i 2019 formået at gøre tidligere.

Det så dog ikke ud til at holde Granerud tilbage fredag, hvor han altså for tredje gang i turneringen var bedst af alle.