Haas slutter sidst i første test med fokus på dæktest

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Haas slutter sidst i første test med fokus på dæktest
Haas var klart langsomst i testen.
Haas var klart langsomst i testen.Profimedia
Man skal ikke altid lægge for meget i tiderne, som Formel 1-kørerne leverer i test - især ikke årets første test overhovedet.

Alligevel er det svært ikke at bemærke, at Kevin Magnussen og teamkammerat Nico Hülkenberg var klart langsomst af alle 18 kørere, som var i aktion på førstedagen i Bahrain.

Danskeren var godt et sekund langsommere end Alpines Esteban Ocon, der sluttede som nummer 16. Hülkenberg var yderligere et par hundreddele efter.

I en pressemeddelelse fra Haas udtrykker holdet dog tilfredshed med førstedagen, hvor fokus var på test af dækkene.

"Jeg synes, vi havde en ret positiv morgen. Vi fokuserede på lange løb, og vi forsøger virkelig at adressere de problemer, som vi havde med dækkene sidste år," siger Kevin Magnussen ifølge Haas.

"Det bliver vores største fokus, og vi er glade for, hvad vi så, men der er helt sikkert meget arbejde at gøre. Men alle er klar på at undersøge og lære i forhold til den nye bil."

De fleste hold lod den ene kører tage første del af testen, mens den anden kører tog den anden del. Red Bull og Mercedes var undtagelserne.

Verdensmester Max Verstappen kørte hele testen for Red Bull, mens George Russell sad i Mercedes-bilen hele dagen.

Verstappen nåede 143 omgange - flest af alle - og var i øvrigt klart hurtigst. Der var mere end et sekund ned til McLarens Lando Norris med næsthurtigste tid.