Politiet indfører skærpet strafzone til FCK-Brøndby: Straf kan stige til det dobbelte

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Politiet indfører skærpet strafzone til FCK-Brøndby: Straf kan stige til det dobbelte
Opdateret
Der kan være dobbelt op på straf, hvis de to klubbers fans ter sig inden derbyet.
Der kan være dobbelt op på straf, hvis de to klubbers fans ter sig inden derbyet.Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Der vil være en skærpet strafzone omkring Parken i København, når FC København 1. april møder Brøndby IF i Superligaen.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Derudover har Parken fået påbud om, at udeholdets fans skal tilbageholdes på stadion i op til en time efter kampen.

Hovedparten af tilskuerne bliver lukket ud af stadion umiddelbart efter slutfløjt og kan søge væk fra stadion. Så snart Københavns Politi vurderer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, får de tilbageholdte tilskuere lov til at forlade Parken.

”De seneste gange, de to hold har mødt hinanden, har vi oplevet, at grupper af personer har stået uden for Parken efter kampen for at søge konfrontation med modstanderholdets fans. Her er tilbageholdelsen af udebanefans et vigtigt værktøj til at forebygge uro og forhåbentlig sikre, at alle får en god oplevelse,” siger Peter Dahl.

Straffen for visse former for kriminalitet kan stige til det dobbelte i zonen. Det drejer sig om eksempelvis vold, hærværk og grov forstyrrelse af den offentlige orden.

Den skærpede strafzone gælder i tidsrummet fra klokken 8 til 20.

"I november så vi organiserede angreb på modstanderholdets fans, hærværk og konfrontationer med politiet. Det vil vi ikke acceptere, og vi håber og tror, at en skærpet strafzone i området - sammen med vores synlige indsats - vil kunne holde gemytterne i ro," siger ledende politiinspektør Peter Dahl.

Strafzonen gælder i et område omkring Parken afgrænset af Trianglen, Blegdamsvej, Frederik V's Vej, Edel Sauntes Allé, Nørre Allé, Lyngbyvej, Australiensvej, Sankt Kjelds Gade, Jagtvej og Østerbrogade.

Kampen mellem FCK og Brøndby begynder klokken 14. Det er den første kamp i Superligaens mesterskabsspil.