Klokken er 18, og mens vi går gennem et kvarter med bygninger, der ligner hinanden i både farve og struktur, begynder mørket at indtage aftenhimlen og temperaturen sænker sig.
Vi er i Sveriges hovedstad, Stockholm, et stykke fra centrum af storbyen.
Omgivet af bygninger på tre sider og en lille skov har Aspuddens Idrottsplats fået usædvanlig meget opmærksomhed i det seneste år. Det var her, Viktor Einar Gyokeres som seksårig begyndte at sparke til en bold og startede en karriere, der får de fleste i fodbold-Europa til at spærre øjnene op.
"Bare endnu en journalist," joker Bjørn Thuresson, en høj skikkelse med hvidt skæg, der skiller sig ud fra mængden. Formanden for Aspudden-Tellus byder os velkommen med et venligt håndtryk, mens han gør sig umage med at tale med os og andre kolleger fra den svenske presse, som også er kommet til det lille anlæg, hvor hold af børn og teenagepiger træner sammen, side om side, iført blå eller gule trøjer. Det er nogle af de 1.300 spillere, der er registreret i klubben.
Spil fodbold
Få fans vil have hørt om Aspudden-Tellus. Det er en lille klub syd for Stockholm, som er fuldstændig drevet af frivillige (ingen spillere eller trænere får løn) og har et kvindehold, der spiller i anden division, mens herrerne spiller i tredje division.
"Det er ikke vigtigt at gå en division op, vi vil have vores lokale spillere, og hvis vi er gode nok til at være i anden division, spiller vi i anden division, hvis det er tredje division, vi skal være i, er vi glade," siger Thureson.
Selvom Aspudden ikke havde de samme faciliteter som nogle af Stockholms topklubber som AIK, Djurgardens eller Hammarby, formåede de alligevel at holde Gyokeres i deres rækker, indtil han som 16-årig tog til Brommapojkarna, som er den svenske hovedstads fjerdestørste klub.
Usædvanligt i en verden, hvor unge talent fulde spillere som Warren Zaire-Emery, Jude Bellingham eller Lamine Layal allrede fik deres debut for storklubben i en meget ung alder.
Så hvad var opskriften på at holde Gyokeres i Aspudden så længe?
"Det er usædvanligt, at Viktor (sådan kaldes han under hele samtalen) blev i sin første klub i så lang tid. Som jeg ser det, var der to faktorer: Han kunne virkelig godt lide at spille med sine venner, som han havde været sammen med, siden han var fem. Og hans far boede i nærheden og var en af trænerne. Det var let tilgængeligt, han kunne komme her og spille. Han var her altid med sine venner, selv om der ikke var nogen træning, og det var godt for ham.
"Vores model er at give folk mulighed for at spille fodbold. Vi har lave priser, vi er ikke et akademi eller en eliteklub. Vi giver adgang til alle, der ønsker at spille fodbold så meget som muligt. Det er derfor, han har kunnet spille mere fodbold her. Hvis han havde gået på et akademi, kunne han have siddet på bænken eller stået over for andre situationer. Her vidste han, at han altid spillede, at han var en af de bedste, og at han var en starter. Det hjalp ham med at blive her længere," forklarer Bjørn.
Udviklingen
I de 11 år, han spillede på kunstbanerne i Stockholms forstad, havde Gyokeres allerede vist de kvaliteter, der nu gør ham til hovednavnet på et Sporting-hold, der måske er den største bejler til ligatitlen.
"Fra starten var han meget dedikeret og fokuseret, meget seriøs. Han var ligeglad med mange ting, og det havde nogle konsekvenser. Han hadede at tabe og sagde ikke pæne ting til sine holdkammerater, når de ikke gjorde det godt.
"Jeg tror, det var mest synligt, da han kom til Brommapojkarna, hvor nogle bad ham om at tage det roligt, men han gav sig 100 % til hver træning. Det er en del af hans personlighed, og det er nok grunden til, at han har haft så stor succes," forklarer formanden.
"Han har altid været en kraftfuld spiller, meget aggressiv. Da han blev større fysisk, da han var 15 år var det bedst for modstanderne at komme af vejen. De mål, han scorede her, er de samme mål, som vi ser nu."
En ting har dog ændret sig. Som alle gode angribere har Viktor Gyokeres den ene egenskab, som alle har brug for, men altid kritiserer: han har kun øje for mål. Når det er sagt, har hans tid i Sporting vist, at han ikke har noget imod at assistere andre; Gyokeres har ni assists - kun Pedro Gonçalves (ti) og Rafa (11) har lavet flere.
"I lang tid havde han problemer med afleveringer, han havde kun øje for mål, han var en rendyrket angriber. Det er dejligt at se, at han nu laver assists i Sporting, for det var ikke noget, han gjorde, da han var ung. Men sådan er det. Når man er ung, har man en profil, men så vokser man op og får flere kvaliteter. Jeg er meget glad for at høre, at han udvikler sig," sagde han.
Ikonisk jubel?
Gyokeres' spillestil bliver mere og mere genkendelig, og han har også skabt en jubelscene, der er blevet ikonisk.
Han løber hen mod fansene og dækker sit ansigt med to hænder, så kun hans øjne er synlige. Det er et varemærke, der allerede kan ses overalt i Portugal, uanset om det er børn, der leger på legepladsen, eller andre spillere, der synes, det er sjovt. Men også her i Sverige har trenden bidt sig fast, og når vi taler med de unge om Gyokeres, er det ofte denne gestus, der bliver henvist til. Selv på sidelinjen imiterer forældrene bevægelsen, når de hører om angriberen.
Men hvad er den egentlige betydning?
"Det spørger alle om. Han har altid været meget undvigende. Der er ingen, der ved det. Han har ikke fortalt det til nogen. Nogle af hans nærmeste venner ved det åbenbart ikke, han har ikke sagt noget. Jeg aner det ikke. Nogle børn her gør det nu, fordi det er blevet noget genkendeligt," siger Bjørn, som også bekræfter spillerens voksende berømmelse i Sverige:
"Nu, hvor han har fået en fast plads på landsholdet, er der flere, der kender ham og indser, hvor succesfuld han er. Nogle siger måske stadig, at det "kun" er i Portugal, men det er en liga med gode spillere, bedre end vores for eksempel."
"Allerede da han var seks eller syv år, kunne man se, at han var fokuseret og ville vinde. Vi er stolte af ham, og børnene ser op til Viktor og ønsker at efterligne ham," siger Goran, Gyokeres' første træner.
Vi forlader stadion, mens træningen er i gang, og en gruppe talentspejdere er samlet til aktivitet i et hovedkvarter i udkanten af banen. Det er næppe det elitemiljø, som de fleste professionelle fodboldspillere vokser op i. Men det er den enkle opskrift, der hjalp Viktor Einar med at blive Gyokeres, det navn, der har overtaget portugisisk fodbold i 2023/34.
