LIVE Fodbold Tracker: Fiorentina med sent sejrsmål mens Marseille deler bank ud

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

LIVE Fodbold Tracker: Fiorentina med sent sejrsmål mens Marseille deler bank ud

Opdateret
Fiorentina vandt en sen sejr
Fiorentina vandt en sen sejrProfimedia
Vi står over for en torsdag aften, der byder på en lang række ganske saftige opgør fra henholdsvis Europa League og Conference League, som kan agere dessert efter de foregående, to dages Champions League-kampe. Vi giver dig her løbende overblikket over de forskellige kampe, med Sparta Prag-Liverpool og Roma-Brighton som bare nogle af de mest lovende. Vi holder naturligvis ekstra øje med eventuelle danskere på banen.

Kl. 22:59 - Med en scoring fem minutter inde i tillægstiden, blev Antonin Barak den store helt for Fiorentina, der vendte opgøret på hovedet, og endte med at besejre Maccabi Haifi med 4-3. Israelerne var foran både 2-1 og 3-2, men en udvisning med 10 minutter tilbage viste sig at blive skæbnesvanger.

Kl. 22:55 - Tjekkerne fra Slavia Prag bed fra sig trods en tidlig udvisning, men det lykkedes Milan at skaffe sig et acceptabelt udgangspunkt inden returen. Rafael Leao lavede to assists, ligesom Alessandro Florenzi gjorde. Simon Kjær spillede fuld tid, og leverede en kamp på det jævne.

Stats fra kampen
Stats fra kampenOpta by Stats Perform

Kl. 22:41 - Pierre-Emerick Aubameyang har det meste af sin karriere været rejsende i mål. Efter et par sæsoner på det jævne, har gaboneseren fundet målformen i franske Marseille. Med scoringer i opgøret mod Villarreal, har Aubameyang scoret i fire kampe i træk.

Sæsonstatistik for Pierre-Emerick Aubameyang
Sæsonstatistik for Pierre-Emerick AubameyangOpta by Stats Perform - Profimedia

Kl. 22:17 - Oliver Christensen er ude med en knæskade for Fiorentina. Italienerne spiller mod Maccabi Haifa, i et opgør der afvikles i Ungarn. Israelerne har haft bolden mindst, men er ikke desto mindre foren med 2-1, trods en drømmestart til Fiorentina, der kom foran efter blot to minutter.

Statistik efter 58 minutter
Statistik efter 58 minutterFlashscore

Kl. 22:01 - Benfica fik udlignet på et straffespark ved Angel Di Maria, men skotterne bragte sig hurtigt tilbage i front. Målet skulle lige igennem VAR-tjek, men det blev stående, og dermed kan Rangers gå til puase foran med 2-1.

Kl. 21:48 - Milaneserne har i første halvleg takket pænt for gaven omkring udvisningen. Alessandro Florenzi har med to assists til sidst i første halvleg, været medvirkende til at Milan er foran 3-1 ved pausen.

Statistik efter første halvleg
Statistik efter første halvlegOpta by Stats Perform

Kl. 21:32 - Mulighederne for en AC Milan sejr er øget, efter gæsterne fra Slavia Prag har fået El Hadji Malick Diouf smidt ud efter et direkte rødt. Trods navnesammenfaldet med angriberen El Hadji Diouf, der spillede flere sæsoner i Premier League for Liverpool, Bolton og Blackburn, er det ingen umiddelbart kendte familierelationer mellem de to.

Kl. 21:10 - Rangers er på besøg i Benfica, og skotterne har den tidligere FCN-spiller Mohamed Diomande med fra start. Ivorianeren har netop assisteret til kampens første mål, der blev sat ind af Tom Lawrence.

Kl. 20:54 - Darwin Nunez nettede to gange for Liverpool, der ydmygede Sparta Prag med 5-1, i en kamp hvor seks mål ikke var et mål for lidt. Landsholdsspilleren fra Uruguay sendte to perler i kassen, og fordbolede sin sæsontotal i Europa League.

Nunez i Europa League
Nunez i Europa LeagueOpta by Stats Perform

Kl. 20:35 - Patrik Schick ser ud til at holde Leverkusen som ubesejrede med en sen udligning mod Qarabag. 

Kl. 20:19 - Club Brügge forsøger sig med en dobbelt dansk indskiftning i slutfasen mod Molde. Både Andreas Skov-Olsen og Philip Zinckernagel er sendt i spil. Nordmændene er foran 1-0, på mål af indskiftede Halldor Stenevik.

Kl. 20:17 - Den tidligere FCK-spiller Hakon Haraldsson har efter en svær tid, fået tilkæmpet sig en plads blandt de 11 foretrukne hos franske Lille. Torsdag aften blev det igen til en startplads mod danskerklubben Sturm Graz. Jonathan David med to scoringer og Edon Zhegrova med en enkelt scoring, er grunden til at Lille fører 3-0.

Kl. 20:01- Simon Kjær får chancen fra start for AC Milan, når de senere torsdag tager imod Slavia Prag. Også Alexander Bah er i startopstillingen når han sammen med Benfica spiller mod Rangers. Casper Tengstedt må se til fra bænken. Det samme må Filip Jørgensen i Villarreal, der har veteranen Pepe Reina på mål fra start.

Startopstillinger
StartopstillingerFlashscore

Kl. 19:49 - Asger Sørensen har måtte lade sig udskifte i Prag, mens William Bøving er kommet på banen for Sturm Graz.

Kl. 19:44 - Det gynger i den evige stad, efter romerne i første halvleg har bragt sig i førersædet mod Brighton. Paolo Dybala og Romelu Lukaku har bragt Roma foran efter en god første halvleg.

Statistik på første halvleg
Statistik på første halvlegOpta by Stats Perform

Kl. 19:22 - Bayer Leverkusen har ikke tabt en betydende fodboldkamp siden 27. maj 2023. Dengang vandt Bochum med 3-0, og siden er det ikke lykkedes for nogen at få skovlen under Xabi Alonsos tropper. Nu kan Qarabag vise sig at blive de første. De er foran 1-0 kort før pausen, på en scoring af Yassine Benzia.

Kl. 19:14 - Der kan være kampe hvor han ligner en spiller, der ville have svært ved at komme på holdet i Serie 5, og så er der kampe hvor han afslutter som han gjorde, da han bragte Liverpool på 2-0 mod Brian Priskes Sparta Prag. Danske Vindahl i målet så nu heller ikke for heldig ud. 

Scoringen var Liverpool-mål nummer 1000 under Jürgen Klopps ledelse.

Kl. 18:56 - I et møde ladet med mange spændingerne, tager det græske storhold Olympiakos imod det øjeblikkelige tophold i Israel Maccabi Tel Aviv. Gæsterne har fået en drømmestart og er foran med 2-0 efter ni minutter.

Kl. 18:52 - Peter Vindahl må se sig overlistet efter et klodset straffespark, begået af landsmanden Asger Sørensen. Alexis Mac Allister er usvigeligt sikkert fra 11-meter pletten.

Kl. 18:21 - Ajax har fravalgt Anton Gaaei til startopstillingen til deres møde med engelske Aston Villa. Mika Biereth starter inde for Sturm Graz, der har den tidligere FCK-spiller William Bøving på bænken.

Anders Hagelskjær er med i startopstillingen for Molde, der tager imod Club Brügge, der har Casper Nielsen med fra start. Andreas Skov-Olsen og Philip Zinckernagel

Kl. 18.00 - Vi er klar med startopstillinger fra henholdsvis Stadio Olimpico og Stadion Letná i Prag, hvor mægtige Liverpool er på besøg, og nu atter med Mohamed Salah i truppen til at hjælpe Jürgen Klopp på vej mod det eneste trofæ, han endnu ikke har hjemtaget til Anfield.

Hjemmeholdet har Asger Sørensen og Peter Vindahl med fra start, mens Liverpool har anfører Virgil Van Dijk og Mohamed Salah på bænken

Startopstillinger
StartopstillingerFlashscore