Hainer melder Rummenigge på vej mod Bayern-comeback: "Kahn var meget emotionel"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Hainer melder Rummenigge på vej mod Bayern-comeback: "Kahn var meget emotionel"
Hainer og Dreesen på søndagens pressemøde
Hainer og Dreesen på søndagens pressemødeAFP
Efter fyringen af Oliver Kahn og Hasan Salihamidzic pønser Bayern Münchens ledelse nu på at hive en gammel cirkushest tilbage i manegen. Fodbold-legenden Karl-Heinz Rummenigge, der tidligere har været mange år i klubben som både spiller og vice-præsident, er top-prioriteten for klubpræsident Herbert Hainer.

Meldingen om fyringen af Sportsdirektør Hasan Salihamidzic og administrerende direktør Oliver Kahn, der lørdag blev bekræftet som fortid  ved de nykårede tyske mestre, bogstaveligt talt inden holdet overhovedet havde nået at løfte pokalen, har skabt noget af en mediestorm.

Der har været så megen omtale, at fyringerne har været tæt på at overskygge dramaet på banen, hvor Dortmund nærmest forærede rekord-mestrene endnu et mesterskab til samlingen. Det skete, da de kun spillede 2-2 hjemme mod Mainz, mens Bayern vandt med 2-1 over FC Köln.

Især behandlingen af Oliver Kahn, der ikke fik lov til at være med til fejringen, har fået nogen kritik. Det har dog også ladet sig fortælle, at den iltre eks-keeper gik fuldstændig grassat, da han torsdag modtog beskeden om sin fyring, og derfor blev forment adgang til fejringen. Omvendt har Kahn selv afvist dette. 

Uanset hvad, så var Thomas Müller himmelfalden over at få besked om fyringen lige efter slutfløjt, og de tyske medier har fortalt om en del indre uro i klubben. Ikke noget særsyn på Säbener Strasse.

Nu forsøger klubpræsidenten Hainer så at slukke ilden i en vis fart, og det meddelte han på et pressemøde søndag, at han havde til hensigt at gøre ved at hente Karl-Heinz Rummenigge tilbage i den rolle, som han havde fra 2002 til 2021. Og det var netop Oliver Kahns rolle.

""Der er aldrig et rigtigt tidspunkt for et brud som dette," sagde Hainer i forhold til timingen. Han sagde også, at "Salihamidzic havde taget fyringen med oprejst pande," hvilken nok kan regnes som et vink med en vognstang til, hvordan Kahn havde taget det.

"Det var således, at vi havde samtaler med Uli Hoeneß, Oliver Kahn og Hasan Salihamidzic i torsdags. Samtalen med Oliver Kahn var meget følelsesladet." forklarer Hainer, i henhold til, hvorfor Kahn ikke var til stede i Köln.

Han bekræftede også, at klubben skal tale med Rummenigger tirsdag, og at de her håber på, at han har lyst til at samle handsken op igen og hjælpe den klub, som han i mange år var målsluger for, og som han siden indgik i ledelsen for.

På mødet var han ledsaget af Jan-Christian Dreesen, der er indsat som midlertidig direktør i kølvandet på Kahn, og som kraftigt indikerede, at han ikke havde et større ønske om at forblive i den rolle.

Derudover erklærede de fuld opbakning til Thomas Tüchel, som de anser for den rigtige mand for klubben.

"Vi er helt overbeviste om Thomas Tuchel. Han er en af de bedste trænere i Europa, det har han bevist på mange stadions," understregede Hainer

Se hele mødet her: