Bayern-legende begynder at miste troen: Guld kræver at Leverkusen går i stå

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Bayern-legende begynder at miste troen: Guld kræver at Leverkusen går i stå

Bayern-legende: Guld kræver at Leverkusen går i stå
Bayern-legende: Guld kræver at Leverkusen går i ståProfimedia
Bayern Münchens lange serie af tyske mesterskaber nærmer sig måske enden i denne sæson.

Søndag tabte det tyske storhold med 0-1 på hjemmebane til Werder Bremen, i en sæson der har budt på lidt for mange udfald.

Det har især været kostbart, da ubesejrede Bayer Leverkusen buldrer afsted og godt midtvejs i sæsonen har opbygget et forspring på syv point til Bayern München i toppen af Bundesligaen.

Den tidligere Bayern München-spiller Thomas Helmer er begyndt at blive en anelse bekymret på sin tidligere klubs vegne.

"Men Bayern er stadigvæk Bayern. I sidste sæson lykkedes det dem at tage mesterskabet, så Bayern kan fortsat gøre det", skriver Helmer i sin klumme hos Kicker.

I sidste sæson kunne Borussia Dortmund med en sejr over Mainz i sidste spillerunde have brudt Bayerns lange mesterskabsstime, men opgøret endte uafgjort.

Guldet endte derfor i Bayern for 11. gang i træk efter et sent sejrsmål mod Köln.

Thomas Helmer er på ingen måde imponeret over det, han så fra Bayern-spillerne søndag mod Werder Bremen. Han betegner præstationen som skræmmende.

"Den slags fejl, som vi søndag så med et 0-1-nederlag til Bremen samt med 1-5-nederlaget til Frankfurt i første halvdel af sæsonen, ser man ikke hos Leverkusen", skriver Helmer.

Han konkluderer derfor, at Leverkusen skal gå i stå, hvis Bayern skal have en chance for at tage den 12. tyske mesterskabstitel i træk.

"Bayern har det ikke længere i egne hænder", skriver han.

Bayer Leverkusen topper Bundesligaen med 48 point for 18 kampe. Bayern München har spillet en kamp færre og har 41 point.