19-årigt kæmpetalent trækker over 13.000 fans til ubetydelig træningskamp

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

19-årigt kæmpetalent trækker over 13.000 fans til ubetydelig træningskamp

19-årigt kæmpetalent trækker over 13.000 fans til ubetydelig træningskamp
19-årigt kæmpetalent trækker over 13.000 fans til ubetydelig træningskampProfimedia
En intern træningskamp i en NBA-klub går normalvis ret ubemærket hen. Sådan er det bare ikke i San Antonio Spurs, efter at klubben med førstevalget i draften skrev kontrakt med franske Victor Wembanyama.

Natten til søndag dansk tid skulle Spurs spille en ellers ubetydelig intern træningskamp. Lav intensitet, resultat ligegyldigt og mest af alt en gang træning sat op i en forkortet kamp.

Men hele NBA og i særdeleshed San Antonio Spurs' fans har været på den anden ende, siden man skrev kontrakt med det franske vidunder Wembanyama.

Det fik hele 13.200 fans til at finde vej til Frost Bank Center i San Antonio blot for at overvære Spurs-spillerne spille mod hinanden et par uger før starten på NBA-sæsonen.

De fleste var utvivlsomt kommet for at få et glimt af den 2,24 meter høje - nogle steder opgivet til 2,26 meter - og ranglede franskmand, der er blevet kaldt et af de største talenter i sportens historie.

"Det er længe siden, jeg har spillet foran så mange mennesker", siger 19-årige Wembanyama ifølge nyhedsbureauet AFP efter træningskampen.

"Og det føles endnu bedre, når det er fans af det hold, jeg har fulgt, siden jeg var barn."

Wembanyama spillede i Frankrigs bedste liga, indtil han blev draftet af Spurs tidligere i år.

Trods sin højde bevæger han sig hurtigt, kan drible og skyde fra trepointlinjen. I alle henseender er han et særsyn i NBA, og forventningerne er tårnhøje til ham.

San Antonio Spurs indleder sæsonen 25. oktober mod Dallas Mavericks.