Magnussen ser muligheder for Q3 i Miami i tæt felt: Alt er muligt

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Magnussen ser muligheder for Q3 i Miami i tæt felt: Alt er muligt
I 2022 måtte Kevin Magnussen udgå på næstsidste omgang i Miami, men blev noteret for en placering som nummer 16.
I 2022 måtte Kevin Magnussen udgå på næstsidste omgang i Miami, men blev noteret for en placering som nummer 16.Chandan Khanna/AFP
I årets fire første grandprixer er det ikke lykkedes danske Kevin Magnussen at klemme sig ind i top-10 i kvalifikationen. Altimens teamkollega Nico Hülkenberg har gjort det to gange.

Men lørdagens kvalifikation i Miami rummer muligheder for at ændre på det faktum, mener den danske Haas-kører.

"Jeg mener, at Q2, måske endda Q3, er muligt. Det er supertæt, og et par tiendedele kan tage dig fra 15.-pladsen til 10.-pladsen, så alt er muligt," siger Magnussen i en pressemeddelelse fra Haas.

Den 30-årige dansker var tæt på at køre galt i den anden af fredagens to træninger, men fik afværget et møde med barrieren. Alt i alt var han glad for træningerne.

"Jeg synes, vi havde en god dag. Vi lavede nogle test i FP1 (den første træning, red.) med de nye bits, vi bragte til dette løb, og det ser godt ud, og jeg prøvede dem i FP2, og det ser ud til at føles godt," lyder det fra Magnussen.

Hans tyske kollega var til gengæld en tur i barrieren i første træning, men mekanikerne fik bilen fikset, så han også fik omgange i anden træning.

Kevin Magnussen nåede fredag 47 omganges træning, Hülkenberg fik 36.

Tyskeren har været hurtigere end Magnussen i alle fire kvalifikationer indtil videre i denne sæson. Omvendt er Magnussen sluttet bedst i tre ud af de fire grandprixer.

I Australien kørte tyskeren en syvendeplads hjem og scorede seks point til VM-stillingen. Danskeren har et enkelt point fra sin tiendepladsen i Saudi-Arabien.