Hobro- og tidligere Silkeborg-anfører stopper karrieren

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Hobro- og tidligere Silkeborg-anfører stopper karrieren
Simon Jakobsen efter en sejr over AaB.
Simon Jakobsen efter en sejr over AaB.Profimedia
Simon Jakobsen, der blandt andet har en titel som årets pokalfighter på sit CV, og som har nydt stor respekt som anfører i både Silkeborg og Hobro IF, stopper sin spillerkarriere til sommer, skriver klubben på sin hjemmeside.

Den 33-årige Jakobsen, der spillede ti år i Silkeborg og som siden 2020 har trådt sine støvler i Hobro, stopper, da familien er blevet forøget, samtidig med at kroppen er begyndt at blive noget slidt. Men det er stadig en beslutning, der ærgrer i Hobro.

"Simon har været en fantastisk ambassadør for Hobro IK igennem årene og har altid mødt ind til træning og kamp med stor professionalisme og træningsiver. Hertil har Simon været en samlende person i truppen, hvor han altid har taget ansvar og har været en god leder for vores ellers unge trup," siger sportschef Lars Justesen til klubbens hjemmeside.

"Simon har I sine mere end fire år i Hobro IK sat et stort aftryk både på og udenfor kridtstregerne og har om nogen levet op til Hobro IKs fem værdier: Ydmyghed, Sammenhold, Glæde, Hårdt arbejde og Udvikling. Derfor bliver det også et kæmpe tab for klubben at Simon nu stopper sin karriere. Selvom det bliver et tab for os, er jeg sikker på, at det er den rigtige beslutning for Simon og hans familie og vi ønsker Simon stort tillykke med en flot karriere samt alt held og lykke med hvad fremtiden bringer."

Simon Jakobsen har spillet tæt på 250 divisionskampe i den bedste og næstbedste række i løbet af sin karriere.

Jakobsens seneste sæsoner
Jakobsens seneste sæsonerFlashscore