Total norsk dominans: Indtager de fire øverste pladser ved langrends-VM

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Total norsk dominans: Indtager de fire øverste pladser ved langrends-VM
De to guldmedaljer ved årets VM i Planica, er de to første af sin slags i karrieren for Simen Hegstad Krüger, der også har to gange OL-guld fra 2018.
De to guldmedaljer ved årets VM i Planica, er de to første af sin slags i karrieren for Simen Hegstad Krüger, der også har to gange OL-guld fra 2018.Joe Klamar/AFP
De fire bedste langrendsløbere i 15 kilometer fri ved det igangværende verdensmesterskab i Slovenien er nordmænd.

Det står klart efter onsdagens konkurrence, hvor Simen Hegstad Krüger snuppede guldet foran Harald Østberg Amundsen, Hans Christer Holund og Johannes Høsflot Klæbo.

Der var tale om ren norsk opvisning, men der var længe stor spænding om guldet, da Amundsen leverede en stærk afslutning og åd sekunder på vinderen.

Men ikke nok sekunder. Krüger havde præsteret et monsterløb og kunne til sidst nyde sejren, som kommer efter VM-guldet i fællesstart.

"Det blev lidt mere spændende mod slutningen, end jeg brød mig om. Jeg gav den måske lidt for meget gas midtvejs. Det var spændende at følge afslutningen inde på stadion."

"Det er utroligt at være dobbelt verdensmester. Det er næsten for meget af det gode. Jeg havde en drøm om at tage et VM-guld. Det her er stort," siger Krüger til NRK ifølge NTB.

Amundsen sluttede 5,3 sekunder efter sin landsmand og tog sølvet.

Svenskeren William Poromaa var tættest på at true den norske kvartet på en femteplads. Norske Sjur Røthe endte som nummer seks.