Flere bekymrede svenske langrendsstjerner spæder til præmiepuljen for landsmænd

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Flere bekymrede svenske langrendsstjerner spæder til præmiepuljen for landsmænd
Flere bekymrede svenske langrendsstjerner spæder til præmiepuljen for landsmænd
Flere bekymrede svenske langrendsstjerner spæder til præmiepuljen for landsmændProfimedia
Det er ikke alle langrendsatleterne i Sverige, der lever fedt af at dyrke den fysisk krævende sport på eliteplan.

De svenske langrendsstjerner Maja Dahlqvist og Frida Karlsson tjener godt på deres sport, men det er langtfra alle deres landsmænd, der gør det.

Derfor hiver de to nu penge op af egen lomme og spytter dem i præmiepuljen til et langrendsstævne, der i januar løber af stablen i den svenske by Falon.

"Lige nu er det ikke økonomisk holdbart at blive ved med at satse på skiløbet, medmindre man er i den absolutte top i Sverige", siger Frida Karlsson ifølge TT.

Diskussionen om økonomi i svensk langrend opstod efter premieren på den svenske sæson i november, hvor der var 1500 svenske kroner til vinderen. Det svarer til lige godt 1000 danske kroner.

Det var ikke ligefrem noget enormt beløb, og det blev italesat, at nogle af de svenske eliteudøvere må kæmpe for at få økonomien til at hænge sammen.

"Uden mine forældre ville jeg ikke stå her", lød det fra den 23-årige landsholdsløber Leo Johansson, der ifølge TT overlever, for hvad der svarer til cirka 4700 danske kroner om måneden.

Maja Dahlqvist og Frida Karlssons bidrag til præmiepuljen ved stævnet i Falon har fået en sponsor til også at hoste op med ekstra penge. Præmiepuljen forventes at lyde på mellem 88.000 og 101.000 kroner.

"Vi vil markere, at det her er vigtigt, hvis vi i fremtiden skal kunne have et højt niveau i sporten", siger Maja Dahlqvist.

Frida Karlsson og Maja Dahlqvist frygter, at talenter vil søge mod fodbold og ishockey, som er mere attraktivt rent økonomisk.

Derfor er de åbne for, at fordelingen af midler fra deres forbund gentænkes, så de store stjerner får færre penge.

"Jeg har mine sponsorer, så jeg klarer mig. Det er dem, som er niveauet under, der behøver et skub for at kunne tage næste skridt og få tryghed. For mig er det vigtigste bidrag fra forbundet, at det sportslige er optimalt", siger Frida Karlsson.

Skiløberne på A-landsholdet får ifølge TT, hvad der svarer til 135.000 per sæson fra forbundet. Skiløberne på B-landsholdet får cirka 18.000.