Casper Ruud efter overbevisende sejr: Holger Rune har 15 år til at forbedre sig

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Casper Ruud efter overbevisende sejr: Holger Rune har 15 år til at forbedre sig

Casper Ruud fik skovlen under Holger Rune i fire sæt onsdag aften.
Casper Ruud fik skovlen under Holger Rune i fire sæt onsdag aften.Thomas Samson/AFP
Norske Casper Ruud har stadig krammet på sin danske rival Holger Rune.

Sent onsdag aften vandt han for femte gang i seks kampe over Rune med en sejr på 6-1, 6-2, 3-6, 6-3 i French Open.

Dermed har Rune stadig ikke været længere end til kvartfinalen i en grand slam-turnering.

Men Rune har tiden foran an sig, påpeger Ruud på pressemødet efter kampen.

"Han spiller aggressivt og frygtløst. Nogle dage spiller han vidunderligt og slår de smukkeste vindere og stopbolde, som en spiller kan lave. Andre dage - som i aften - kan han være lidt ukoordineret og lave flere fejl end normalt."

"Men han er stadig ung og vil lære af den slags kampe. Han er allerede en af de bedste i verden, og har måske 15 år til at forbedre sig. Han har det rette mindset," lyder det fra Casper Ruud.

Ruud vurderer, at han selv spillede en af sine bedste kampe i 2023, men medgiver samtidig, at Runes mange fejl hjalp ham godt på vej i særligt de to første sæt, der tilsammen blot varede en time.

"De to første sæt gik overraskende hurtigt, og jeg behøvede ikke at spille specielt godt, fordi Holger ikke spillede på sit bedste niveau. Han lavede mange uprovokerede fejl og dobbeltfejl her og der og forærede mig på en måde første sæt."

Andet sæt kom også relativt nemt i hus for Ruud, men så løftede Rune sit niveau i tredje sæt. I fjerde sæt brød Ruud dog tidligt og holdt serv derfra frem til afgørelsen.

"Jeg er glad for, at jeg fightede mig tilbage i fjerde sæt og fik det ene servegennembrud. Jeg servede godt, når jeg havde brug for det."

"Jeg er meget glad. Det er en af mine største sejre i år, når man tænker på det år, jeg har haft," siger Ruud med henvisning til sin knap så prangende sæson hidtil.

Nu er han imidlertid blot en sejr fra at nå French Open-finalen for andet år i træk. Fredag møder han tyske Alexander Zverev i semifinalen.